Vesten får ros af Amnesty for reaktionen på Ruslands krig, men kritik for ikke at følge trop andre steder.
De vestlige lande har det seneste år udvist dobbeltmoral, når det angår reaktionen på menneskerettighedsbrud rundt om i verden.
Sådan lyder det i menneskerettighedsorganisationen Amnesty Internationals årsrapport.
Amnesty roser Vesten for at være hurtig til at fordømme Ruslands ageren i Ukraine og indføre sanktioner. Men det kritiseres samtidig, at andre lande, der begår brud på menneskerettighederne, får lov til at slippe noget lettere.
Samtidig får EU-landende kritik for ikke at være lige så villige til at tage imod flygtninge fra lande som Syrien, Afghanistan og Iran sammenlignet med flygtninge fra Ukraine.
– Vi har set, hvordan Ruslands invasion af Ukraine har samlet Vesten. På den anden side har vi også set, hvordan en række andre lande slet ikke bliver mødt af den samme massive kritik af de krænkelser, de står for, siger Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty Danmark.
– Det er lande som eksempelvis Saudi-Arabien, Egypten, Israel og Kina. Der er heller ikke blevet grebet ind for de menneskerettighedskrænkelser, der sker i Myanmar og Etiopien.
– Det er en lidt dobbeltmoralsk tilgang til at beskytte menneskerettigheder og kæmpe for en international retsorden.
Der bliver også kigget nærmere på Danmark i Amnesty Internationals årsrapport.
Amnesty roser blandt andet Danmark for at hjælpe ukrainske krigsflygtninge med at komme i sikkerhed, men løfter også pegefingeren.
– Vi er særligt kritiske over for den praksis, der har været, med at fjerne opholdsgrundlaget for eksempelvis syrere og afghanere, siger Vibe Klarup.
– Områderne i Syrien, som Flygtningenævnet vurderer er sikre at rejse tilbage til, bliver fortsat udvidet, selv om Amnesty igen og igen dokumenterer, at det ikke handler om, hvor man kommer fra, men om hvorvidt man er flygtet, der bestemmer, om man kommer på styrets liste over forrædere.
Når det gælder afghanske flygtninge får Danmark kritik af Amnesty for at fjerne afghanske kvinders opholdsgrundlag, selv om de i hjemlandet vil være udsat for det, Vibe Klarup kalder ekstreme krænkelser.
– Heldigvis har man her i 2023 ændret den praksis, så det er glædeligt, siger hun.
/ritzau/
