FCK trækker de forsvarende mestre Manchester City i CL

Der venter FCK en svær udfordring i Champions Leagues ottendedelsfinaler, hvor Manchester City venter.
Foto: AA

FC København trækker Manchester City i Champions Leagues ottendedelsfinaler ved mandagens lodtrækning i Nyon. FCK har hjemmebane i første kamp i februar.

Det første opgør i Parken spilles 13. februar, mens der er returopgør i Manchester 6. marts.

FCK kunne trække Arsenal, Real Madrid, Real Sociedad, Atlético Madrid, Dortmund, Manchester City eller FC Barcelona.

Der gik lang tid, før FCK blev trukket op, så da danskerne kom op, var kun Real Madrid og Manchester City tilbage i bowlen af gruppevindere. Da RB Leipzig var det sidste hold tilbage af gruppetoere og havde været i gruppe med Manchester City, stod det klart, at City ville blive FCK’s modstander.

Manchester City vandt turneringen i sidste sæson og skal jagte at blive det første engelske hold til at genvinde turneringen siden 1978. Dengang gjorde Liverpool det.

De danske mestre kom videre som toer fra gruppen, der blev vundet af Bayern München. FC København sluttede foran Galatasaray og Manchester United.

FCK er en gang tidligere gået videre fra gruppespillet i Champions League. Det skete i sæsonen 2010/11, hvor man i ottendedelsfinalen mødte Chelsea. Her blev det til et samlet nederlag på 0-2.

I sidste sæson sluttede FCK sidst i sin Champions League-gruppe.

De otte ottendedelsfinaler ser således ud:

FCK-Manchester City.

RB Leipzig-Real Madrid.

Lazio – Bayern München.

FC Porto – Arsenal.

PSG – Real Sociedad.

Inter – Atlético Madrid.

Napoli – FC Barcelona.

PSV – Borussia Dortmund.

/ritzau/

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

LÆS:  Sveriges statsminister mødtes med repræsentanter fra det muslimske samfund i landet

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *