Stine Bosse vil erstatte den danske krone med euroen

I en valgtest har Stine Bosse erklæret sig helt enig i at erstatte den danske krone med euroen.
Foto: Haber.dk

Mens Nationalbanken er i gang med at lave nye mønter i kong Frederiks tegn, vil Moderaterne have skiftet den danske møntfod ud.

Kronen bør erstattes med euroen.

Det erklærer Moderaternes spidskandidat til EU-valget, Stine Bosse, sig “helt enig” i i Altingets valgtest.

– Lige nu betaler vi som danskere omkring én procent i gebyr, når vi veksler fra kroner til euro. Vi har dyre omkostninger til kurssikring og en masse administrativt bøvl for virksomheder, siger Stine Bosse til Altinget.

Spidskandidaten understreger, at det ikke vil skulle ske i den kommende valgperiode på fem år, men i stedet være en længere målsætning på omkring 10-15 år ude i fremtiden.

Moderaterne er et gennemgående EU-positivt parti og ønsker med standpunktet at tegne de politiske visioner.

Partiet står dog meget alene med sit ønske om at indføre euroen.

De fleste partier erklærer sig “helt uenig” eller “overvejende uenig” i spørgsmålet om at erstatte kronen med euroen, skriver Altinget.

Kun Alternativet er “overvejende enig” og henviser til, at Danmark med fastkurspolitikken allerede har koblet kronen op på euroens valuta.

Danmark sagde senest i år 2000 nej til at afskaffe kronen og indføre euroen, da der blev holdt folkeafstemning.

46,8 stemte for, mens 53,2 stemte nej.

Alligevel bør man spørge vælgerne igen ved en folkeafstemning, når tid er, mener partifælle og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

– Jeg mener godt, man i en fremtid kan spørge vælgerne igen, om ikke man skal sætte kronen på euroen. Altså, jeg synes, Europa er for vigtigt til, at vi kun er halvt med i det europæiske fællesskab, siger han.

LÆS:  Huseyin Arac hædret af dronningen Margrethe

Idéen om en ny folkeafstemning afvises dog fra anden side i regeringen af statsminister Mette Frederiksen (S).

Hun mener ikke, at der er grund til at erstatte kronen med euroen.

– Der er ikke noget, der tyder på for mig, at danskerne har det anderledes med euroen, end de havde tilbage i 2000. Jeg har respekt for det valg, danskerne har truffet, siger Mette Frederiksen til Altinget.

/ritzau/

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *