Hilal Kaya klar med ny single Sultan

En dansesang med dybde – inspireret af en kvindes stærke livshistorie og gennemsyret af tyrkisk psykedelisk funk

Af Meral BALLEGAARD
meral@danturk.com

Den dansk-tyrkiske sangerinde Hilal Kaya er klar med sin nye single Sultan, som udkommer den 25. april. Det bliver hendes anden single som solist, og markerer endnu et vigtigt skridt i hendes musikalske rejse efter debuten Perişan i september 2024.

Hilal Kaya er ikke et nyt navn på musikscenen. Hun har tidligere udgivet tre album sammen med det prisvindende band Kalaha og er kendt for sin stærke vokal, der kombinerer vestlige og mellemøstlige klange på en original måde. Med Sultan fortsætter hun sin personlige og kunstneriske udforskning af identitet, kvindeliv og kulturel arv.

Sangen Sultan er inspireret af en kvinde, som Hilal mødte under et ophold i Tyrkiet. Sultan voksede op under svære vilkår og bar på en tung livshistorie – men fandt glæde og forløsning i dansen, især til bryllupper og ceremonier, hvor hendes mor tog hende med.

“Hver gang jeg så Sultan danse, var det som om hendes sjæl talte. Hendes bevægelser var fulde af både smerte og styrke. Det rørte mig dybt, og jeg følte, at hendes historie fortjente at blive fortalt,” siger Hilal Kaya.

Selvom Sultan musikalsk set er en medrivende dansesang, rummer teksten et lag af alvor og refleksion. Det er en fortælling om at finde sin egen stemme og glæde midt i modgang – noget mange kan spejle sig i.

Sangen er kraftigt inspireret af 1970’ernes tyrkiske psykedeliske rock og funk, og den bæres af Hilal Kayas følelsesladede vokal. Hendes faste band blander traditionelle instrumenter som bağlama med moderne synths og grooves og skaber et lydunivers, der føles både nostalgisk og nutidigt.

LÆS:  Tyrkisk astronaut Gezeravci tilbage på Jorden efter mission på ISS

Holdet bag Hilal Kaya:
Hilal Kaya – vokal og tekst
Orhan Özgür Turan – ud og baglama
Søren Bigum – guitar, synths og programmering
Henrik Poulsen – bas
Søren Poulsen – trommer og percussion
Mix: Søren Bigum
Mastering: Aske Bode

Singlen er en forsmag på Hilal Kayas kommende debutalbum, som forventes udgivet i 2026. Albummet vil samle historier og stemninger fra hendes personlige erfaringer og kulturelle baggrund, og det bliver et album med både politisk bevidsthed og poetisk dybde.

Hilal Kayas Sultan er en sang med både krop og sjæl – en hyldest til dem, der danser videre trods alt.

Hilal Kayas live – kommende koncerter:
31. jan. 2025 – Folk & Fæstival
feb. 2025 – VinterJazz
mar. 2025 – HUN SOLO
maj 2025 – Roots and Hybrid (SPOT Festival)
maj 2025 – SPOT Festival
jul. 2025 – Vildnis Præstø
jul. 2025 – Copenhagen Jazz Festival
sep. 2025 – Kulturværftet
sep. 2025 – Moor Jazz Festival

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

About Meral Ballegaard

Meral Ballegaard arbejdede i Kulturministeriet i Tyrkiet i tre år efter afsluttede sin uddannelse fra fakultetet for Erhvervsøkonomi på Hacettepe University. Hun har siden 2001 boet i Danmark. Hun læste pædagog- og mentoruddannelsen i København, hvor hun afsluttede sin kandidatuddannelse i integration på Syddansk Universitet. Hendes første artikler og interviews blev offentliggjort i Sabah Newspaper i 1999 i Tyrkiet. Meral Ballegaard bidrager frivillig til netavisen Danturk.com med interviews og artikler både fra Danmark og fra den tyrkiske kunstverden.

View all posts by Meral Ballegaard →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *