Under Muhammed-krisen stod Anders Fogh fast på ytringsfriheden, og derfor kritiserer han regeringens koranlov.
Den længstsiddende statsminister fra Venstre nogensinde kritiserer nu sit eget parti for at lægge stemmer til koranloven, som gør det strafbart at brænde religiøse skrifter, hvilket skulle standse koranafbrændinger.
Anders Fogh Rasmussen kalder det i sin nye bog “At Turde” for et “pinligt knæfald for autokraterne og en glidebane mod indskrænkning af ytringsfriheden”.
– Koranloven er et knæfald for de teologiske autokrater. Det er, hvad det er, og det kan man ikke komme udenom. Så kan man kalde det, hvad man vil, siger han i et interview.
Han mener, at loven efterlader indtryk af, at regeringen er parat til at overgive sig til de “islamiske og autokratiske kræfter”, som vil indskrænke ytringsfriheden.
I begyndelsen af 2023 blev der afbrændt eksemplarer af koranen foran udenlandske ambassader i Danmark og Sverige.
Det førte til, at Tyrkiet suspenderede samtaler med Sverige om den svenske regerings ansøgning om medlemskab af forsvarsalliancen Nato.
Den danske regering betragtede afbrændingerne som en potentiel alvorlig krise. Det førte til, at regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne vedtog koranloven, som standsede afbrændingerne.
Loven fik dog udbredt kritik for at indskrænke ytringsfriheden, og lovforslaget blev præciseret undervejs for at imødekomme kritikerne.
En af kritikerne er Fogh. Hidtil har han ikke udtalt sig, men han kommer ind på emnet i sin nye bog. Her beskriver han Muhammed-krisen, som dengang var Danmarks største udenrigspolitiske krise i mange årtier.
Den blev antændt af en række karikaturtegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten i september 2005. Under krisen blev Fogh som statsminister kritiseret for ikke at tage et møde med 11 arabiske ambassadører.
Hans udenrigsminister, Per Stig Møller (K), samt 22 tidligere diplomater og Venstres tidligere formand Uffe Ellemann-Jensen har kritiseret ham for det. Men Fogh står stadig fast.
Blandt andet fordi et resultatløst møde ville kunne blive misbrugt af ambassadørerne til at skabe uklarhed om regeringens position.
Fogh mener, at den egyptiske ambassadør og regering samt Saudi-Arabien stræbte efter konfrontation af indenrigspolitiske grunde.
Derfor var det ifølge Fogh ikke hans afvisning, som eskalerede krisen. Det var blandt andet en række islamister som rejste rundt i Mellemøsten for at opildne til had mod Danmark.
Anders Fogh troede ellers, at det med formildende ord i hans nytårstale i 2006 var lykkedes regeringen at dæmpe sagen. Det fik han indtryk af fra arabiske aktører. Men i stedet eskalerede den, og han rakte forgæves ud til Saudi-Arabiens konge.
I bogen beskriver han, at en række virksomheder og erhvervsledere var “meget aggressive i deres pres på regeringen”, fordi danske produkter blev boykottet. Særligt mejerigiganten Arla var ihærdig. Og han var udsat for et massivt pres for at give en undskyldning.
Undervejs i krisen var Fogh “meget vred og skuffet over den manglende klarhed i meldingerne fra USA og Storbritannien”. Det var dog kun, indtil at en dansk ambassade i Syrien blev angrebet. Så vendte den amerikanske stemning.
Fogh kalder sagen et godt eksempel på, hvad Danmark fik ud af hans nære forhold til den amerikanske præsident George Bush.
/ritzau/
