Missil stammer formentlig fra Ukraines luftforsvar, siger polsk præsident Andrzej Duda efter nedslag i Polen.
Der var ikke tale om et bevidst angreb mod Polen, da et missil tirsdag ramte en polsk landsby 12 kilometer fra den ukrainske grænse og slog to mennesker ihjel.
Samtidig er der ingen beviser for, at Rusland står bag affyringen.
Det siger Polens præsident, Andrzej Duda, onsdag omkring middag på et pressemøde. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
I stedet stammer missilet formentlig – ifølge den polske præsident – fra Ukraines luftforsvar. Han kalder det “en beklagelig hændelse”.
– Der er absolut intet, der indikerer, at det her var et bevidst angreb mod Polen, siger Andrzej Duda.
– Det er meget sandsynligt, at det var et missil brugt som luftværn. At det blev brugt af Ukraines forsvarsstyrker, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.
Andrzej Duda siger desuden, at missilet var af modellen S-300. Det er en gammel model fra Sovjetunionen. Det skriver Reuters.
Det er især det faktum, at Polen er medlem af forsvarsalliancen Nato, der har medført kraftige reaktioner internationalt.
Hvis det viser sig, at Rusland målrettet har angrebet Polen, kan det potentielt medføre et modsvar fra Natos medlemslande.
Det er der dog ikke bevis for. Det har også Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, onsdag meddelt på et pressemøde efter et hastemøde i Nato.
– Der er ingen indikationer på, at dette skyldes et bevidst angreb. Og vi har ingen indikationer på, at Rusland forbereder offensive militære aktioner mod Nato, siger Jens Stoltenberg i Bruxelles.
Den russiske regering har dog bekræftet, at russisk militær tirsdag stod bag et stort missilangreb. Men ifølge det russiske forsvarsministerium var det udelukkende rettet mod mål i Ukraine, og missilerne var mindst 35 kilometer fra grænsen til Polen.
Ikke desto mindre har Polen efter missilnedslaget overvejet, hvorvidt artikel 4 i Natos traktat skal aktiveres. Det overvejer regeringen stadig, siger Andrzej Duda onsdag ifølge Reuters.
Artikel 4 handler om, at medlemslandene vil rådføre sig med hinanden, når et medlemslands territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet.
Ifølge den polske præsident undersøger man stadig hændelsen.
/ritzau/
