Onsdag blev et regeringsgrundlag præsenteret på Marienborg. Her kan du få et overblik over indholdet.
Efter rekordlange forhandlinger er der enighed om en regering over midten.
Onsdag er regeringsgrundlaget blevet præsenteret af de tre partier bag den nye SVM-regering – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.
De tre partier lagde ved et pressemøde ikke skjul på, at de er forskellige, og at der er uenighed imellem dem, når det kommer til politikken.
Dog ikke mere end at de har fået nedskrevet et regeringsgrundlag – et arbejdsprogram for den nye regering – på over 50 sider.
Her kan du få et overblik over de store punkter i regeringsgrundlaget:
* Skattelettelser i top og bund
Den nye regering vil gennemføre en skattereform, som letter skatten i bund og top. Blandt andet skal beskæftigelsesfradraget forhøjes med i alt fire milliarder kroner.
Samtidig skal satsen for topskat halveres til 7,5 procent for indkomsterne op til 750.000 kroner. Der skal også indføres en top-topskat på yderligere fem procentpoint for indkomster over 2,5 millioner kroner.
* Lavere skat ved generationsskifte
Der er potentielt godt nyt på vej til de familieejede virksomheder, som står over for et generationsskifte.
Den nye SVM-regering vil nedsætte bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder fra 15 til 10 procent.
* 45.000 flere skal i job
Den nye regering er bekymret for manglen på arbejdskraft og vil øge den strukturelle beskæftigelse med 45.000 mennesker inden 2030.
Det skal ske ved, at flere går fra deltid til fuldtid. Flere ikkevestlige indvandrere skal i job, der skal være flere faglærte, og ufaglærte skal opkvalificeres. Samtidig skal der være færre langtidsledige.
* Jobcentrene skal nedlægges
Regeringen vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen, så der spares tre milliarder kroner.
Landets jobcentre, som skal få folk i arbejde, skal blandt andet nedlægges, og kommunerne skal sættes fra statslige proceskrav.
* Farvel til seniorpension – goddag til Arne plus
Seniorjobordningen skal skrottes, og seniorpensionen lægges sammen med retten til tidlig pension – det, der kaldes Arne-pension.
Det skal være én ny ordning med to indgange – en rettighedsbaseret, som der er nu, og en visitationsmodel.
* Nyt klimamål og flyafgift
Målet for klimaneutralitet skal fremrykkes til 2045 – fem år tidligere end nu.
Desuden fastsættes et nyt mål om, at Danmark skal reducere sine CO2-udledninger med 110 procent inden 2050 i forhold til 1990.
Derudover indføres der en flyafgift i Danmark. Den skal være på 100 kroner.
* Omorganisering af sundhedsvæsenet udskydes
Trods lange forhandlinger er partierne ikke nået frem til et bud på, hvordan sundhedsvæsenet skal omorganiseres. Der skal dog ske noget.
Det skal en gruppe eksperter kigge på. De samles i en strukturkommission, som i foråret 2024 skal komme med et bud.
* Elevfordeling skrottes – SU skæres
Der er lagt op til en stor reform af uddannelsessystemet i Danmark i det nye regeringsgrundlag.
En tidligere aftale om elevfordeling på gymnasier ud fra forældres indkomst rulles tilbage. Det skal i stedet ske efter transporttid.
Den nye regering foreslår også, at det på videregående uddannelser kun bliver muligt at modtage SU til normeret studietid.
Det betyder, at den maksimale SU-klip-ramme skal skæres fra 70 til 58 klip svarende til det sjette SU-år.
Samtidig skal op mod halvdelen af landets kandidatuddannelser forkortes fra to til ét år. I stedet skal der oprettes flere erhvervsuddannelser.
* Skrotning af helligdag skal give penge til forsvar
Den kommende regering vil fremrykke de øgede forsvarsudgifter, så Danmark fra 2030 bruger to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar og sikkerhed. Tidligere skulle det først ske i 2033.
Det skal blandt andet ske ved at skaffe en fridag – givetvis store bededag.
* FE-hjemsendelser skal undersøges
Der skal nedsættes en kommission, som undersøger hjemsendelser af medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste.
Det skal konkret undersøges, om der er taget “usaglige hensyn” i forbindelse med hjemsendelsen.
* Modtagecenter med andre lande
Og nu til noget, der ikke nævnes i regeringsgrundlaget – nemlig Rwanda.
Landet, der har været udset til at huse et modtagecenter for Danmark, nævnes ikke i regeringsgrundlaget. Den nye regering har dog vendt det.
Det er stadig målet at etablere et modtagecenter uden for Europa – enten af EU eller i samarbejde med andre lande.
* CO2-afgift for landbruget
Der har været snakket meget om en CO2-afgift for landbruget, og det gentages i regeringsgrundlaget, at det skal ske.
Regeringen vil fremlægge sit forslag hertil, når en ekspertgruppe, der har kigget på sagen, kommer med sin anbefaling.
* Ny inflationshjælp
Der er flere penge på vej til at hjælpe nogle af dem, der er hårdt ramt af de stigende priser.
Den skal være yderligere 5000 kroner skattefrit til modtagere af ældrecheck og så skal der fokus på “danskere, som opvarmer deres bolig med gasfyr, træpiller med videre”.
Desuden vil 300 millioner kroner blive afsat til “økonomisk udsatte børnefamilier”. De penge skulle oprindelig være brugt på det midlertidige børnetilskud i 2023, der ikke nåede at blive vedtaget, inden folketingsvalget blev udskrevet.
En såkaldt ekstra vinterhjælp er også på vej. Regeringen vil afsætte 50 millioner kroner til organisationer, der uddeler julehjælp.
* Behandlingsretten forlænges fra 30 til 60 dage for at nedbringe ventelister
Der skal gennemføres en akutplan her og nu, så presset lettes, og ventelisterne på den korte bane nedbringes i sundhedsvæsenet.
Blandt andet skal behandlingsretten midlertidigt forlænges fra 30 dage til 60 dage. Desuden skal modregningen i efterløn for medarbejdere i sundhedsvæsenet afskaffes i 2023 og 2024.
Regionerne vil få penge til “merarbejde, løntillæg og særlige midlertidige indsatser på sygehusene”. Det kan eksempelvis være en belønning for at gå op i tid.
* Der etableres en national energikrisestab
Det går for langsomt med at gøre Danmark uafhængig af russisk gas, og der skal fart på omstillingen af varmeforbruget.
Regeringen vil nedsætte en national energikrisestab – Nekst – efter inspiration fra den nationale operative stab – Nost – der blev kendt under corona.
Den skal sikre hurtigere handling på akutte grønne udfordringer. For eksempel udrulning af fjernvarme.
Kilde: “Ansvar for Danmark – Det politiske grundlag for Danmarks regering”, pressemødet om regeringsgrundlaget.
/ritzau/
