Recep Tayyip Erdogan vil ikke stille op til genvalg

Lokalvalget i Tyrkiet senere på måneden kommer til at være præsident Recep Tayyip Erdogans sidste.
Foto: AA

Lokalvalget i Tyrkiet denne marts kommer til at være Recep Tayyip Erdogans sidste som landets præsident.

Det sagde han fredag under et møde med en tyrkisk ungdomsorganisation.

– Jeg arbejder nonstop. Vi arbejder konstant for at blive klar til min finale, lød det.

– Dette valg kommer til at være mit endelige.

Det er uklart, præcis hvornår Erdogan vil stoppe som præsident. Hans embedsperiode udløber i maj 2028.

Den 70-årige præsident, der har siddet på magten i over to årtier, er dog sikker på, at hans parti, Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP), fortsat kommer til at lede landet.

Erdogan sagde yderligere fredag, at resultatet af lokalvalget 31. marts kommer til at være “en velsignelse for de brødre, der efterfølger mig”.

– Tilliden bliver overført, lød det fra præsidenten.

AKP håber på igen at komme på magten i Istanbul, som oppositionen vandt ved lokalvalget i 2019.

Selv var Erdogan borgmester i storbyen fra 1994 til 1998.

I 2003 blev han Tyrkiets premierminister, og siden da har han ikke været bleg for at slå ned på sine politiske modstandere.

I 2016 blev et kupforsøg kvast. Der kom masseanholdelser blandt offentligt ansatte og mange andre, som blev beskyldt for at være med i bevægelsen bag kupforsøget.

Året efter fik præsidenten ved en folkeafstemning betydeligt mere magt. Denne præsident var Erdogan, der i 2014 havde skiftet premierministerposten ud med præsidentembedet.

På den baggrund er flere også skeptiske over for Erdogans udmelding.

– Tro ikke på det. Vi ved, at han igen og igen vil forsøge at ændre forfatningen for at opnå genvalg, skriver menneskerettighedsaktivisten Ercan Ozcan på det sociale medie X.

LÆS:  Galatasarays stopper Nelsson er skuffet over Danmarks præstation i VM

Ved seneste præsidentvalg i 2023 måtte Erdogan for første gang ud i en valgrunde nummer to for at vinde.

/ritzau/AFP

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *