Forældre skal lære at være forældre

Som forælder har du besluttet at sætte et uskyldigt barn i verden. Derfor mener jeg, at du har ansvaret for at opfylde barnets behov og skabe rammer, så barnet kan udvikle en sund personlighed og sociale kompetencer.

At være forældre er ikke en selvfølge

At lære at være forældre

De fleste mennesker drømmer om at blive forældre, men først skal man finde den rette partner og have følelser for hinanden, inden man tager den endelige beslutning om at leve sammen og blive forældre. Det er den største begivenhed for par, som glæder sig til at få børn.

Med mine mange års erfaring som familiebehandler har jeg mødt bl.a. følgende udfordringer mellem forældrepar, og børnene fortjener ikke at møde verden på den måde.

Jeg vil ikke generalisere, men nedenstående kendetegn har jeg ofte mødt i mit mangeårige arbejde som familieterapeut og -behandler.

  • Forældrene har travlt med at finde fejl og give hinanden skylden for det, der ikke er gået godt for dem selv.
  • Forældrene giver ofte partneren skylden for barnets uro, uhensigtsmæssige adfærd og udvikling.
  • Forældrene er optaget af deres karrierer. Når de henter barnet og skal være sammen, har de ikke den nødvendige energi til at imødekomme barnets behov for omsorg, kærlighed, nærvær og kontakt.
  • Karriere eller arbejdspres får forældrene til at overse barnets basale behov som nævnt ovenfor, og barnet reagerer typisk med trods, uro og konstant gråd.
  • Forældrene reagerer typisk på ovennævnte ved at skælde barnet ud, blive irriteret, gøre barnet forkert og give det skyldfølelse over, at konflikter mellem forældrene skyldes barnets opførsel.
  • Forældrene ”misbruger” elektronik ved at se tv, bruge pc, eller følge med i, hvad der sker hos de såkaldte venner på sociale medier.
  • Forældrenes karrierer, stress og interne konflikter medvirker til, at de bl.a. overser dys funktionalitet hos barnet på det personlige, sproglige, sociale og adfærdsmæssige plan.
  • Forældrene holder i strakt arm andre væk fra deres familie, så hverken nær familie eller myndigheder kan gennemskue, hvad forældrene påfører deres børn.
LÆS:  Jonas Vingegaard vinder Tour de France

Børn fortjener et godt liv

Som forælder har du besluttet at sætte et uskyldigt barn i verden. Derfor mener jeg, at du har ansvaret for at opfylde barnets behov og skabe rammer, så barnet kan udvikle en sund personlighed og sociale kompetencer.

  • Forældrene skal tilrettelægge deres liv efter børnenes behov. Når de sætter børn i verden, skal forældrene tage højde for dem og indarbejde dem i arbejdsliv, karriere og socialt liv.
  • Forældrene må ikke lede efter fejl hos partneren i forbindelse med konflikter, konfrontationer eller barnets uro, men bør blive på egen banehalvdel og se på sig selv. Hvad gør du, og er du med til eller har ansvaret for konflikter, konfrontationer og uro? Undersøg din egen andel i stedet for at have travlt med at finde en syndebuk for uro i jeres forhold.
  • Forældrene skal overfor barnet fokusere på selverkendelse, evner, ressourcer og kompetencer. De skal vise vilje til at udvikle sig for at imødekomme barnets behov.
  • Forældrene skal arbejde med deres verbale og nonverbale sprog, idet nogle forældre overser børns evner til at aflæse, hvad forældrene tænker og føler. Børn skal ikke på overarbejde i forbindelse med forældrenes uro, og i det øjeblik børn skal gætte sig til forældrenes tanker og følelser, kalder jeg det, at børn kommer på overarbejde.
  • Forældrene skal ikke sætte deres børn på overarbejde pga. deres egne kaotiske forhold eller svære perioder i livet. Børn fortjener klare udmeldinger fra deres forældre.
  • Forældrene skal være ægte med alt, så børnene kan være sig selv.
  • Forældrene skal betingelsesløst være der for deres børn, vise dem omsorg og kærlighed samt skabe udviklende rammer for dem.
  • Forældrene skal se, anerkende og være der for deres børn, fordi børn af natur er loyale og altid vil være der for deres forældre. Jeg mener, at børn fortjener det samme fra deres forældre.
LÆS:  Rejsen mod Europa – de første 10.000 år

Når jeg sætter så skarpt fokus på forældrene, er det fordi, jeg mener, at børn fortjener det bedste. Desværre møder jeg en del forældre der ikke giver barnet, hvad det behøver, og min interesse ligger helt klart hos barnet. Det er muligt, at forældrene har deres grunde til ikke at kunne opfylde barnets behov, men det er forældrenes ansvar at gøre noget ved de forhold, der gør, at de ikke kan være de forældre, som barnet fortjener.

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Om

Ahmet Demir er uddannet Cand. Pæd. og familieterapeut. Han er selvstændig socialkonsulent på fuld tid. Som konsulent, familiebehandler, konfliktmægler, supervisor og foredragsholder samarbejder han med udgangspunkt i den konkrete sag. Hans erfaringer med pædagogisk og terapeutisk arbejde med socialt udstødte grupper og unge mønsterbrydere rækker tilbage til 1983. Fra 1992 – 2008 har han været leder af et socialpædagogisk tilbud for børn og unge fra 12 – 23 år. Desuden har han i en årrække fungeret som konsulent, supervisor, underviser og kursus- og foredragsholder for bl.a. institutioner, kommuner og andre myndigheder. Som klummeskribent på Danturk.com skriver han om faglige udviklingsforummer, pædagogiske metoder, politik – især på det sociale og kulturelle område, og mest omkring, hvordan man kan skabe plads til de dårligt socialt, økonomisk og uddannelsesmæssigt stillede familier, børn og unge i samfundet.

Vis alle artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *