60 års tyrkisk immigrantmusik kommer til live i dokumentaren, “Love, Deutschmark and Death”

Den tysk/tyrkiske filminstruktør Cem Kaya´s dokumentarfilm’ “Love, Deutschmark and Death”, der vandt Panorama-publikumsprisen ved Berlin Film Festival, får nu sin Danmarkspremiere i Cinemateket.

60 års tyrkisk immigrantmusik kommer til live i Cem Kayas underholdende dokumentar, der vandt Panorama-publikumsprisen ved Berlin Film Festival.

“Love, Deutschmark and Death” fortæller historien om den uafhængige og stort set ukendte musik af immigranter fra Tyrkiet og deres efterkommere i Tyskland på en meget livlig måde, fuld af rytme.

Filmen tager os tilbage til de tidlige 1960’ere, hvor de første togvogne med tyrkiske gæstearbejdere ankom til Tyskland. De nytilkomne var grundlaget for Tysklands ”Wirtschaftswunder”, og de skabte ved hjælp af deres musik en kollektiv identitet og et våben mod den arrogance og racisme, de mødte i det nye land.

I form af et dokumentarisk essay tager instruktør Cem Kaya sine seere med ind i et blændende univers af musikalsk mangfoldighed. I en filmisk oplevelse af højeste lydkvalitet bringer han energien og ånden fra disse år til live.

F.eks. sceneshows af den excentriske folkeduo Derdiyoklar ved et bryllup med tusindvis af gæster i en multi-sal, der er nyindrettet som festivalsal et sted i Ruhr-regionen: melankolsk, men dansbar, politisk, men munter, larmende i udtrykket, men oprigtig.

Via arkivklip og interviews præsenterer instruktøren en række af scenens excentriske og farverige stjerner og stilarter – fyrig folkloristisk saz-strengeleg, forrygende fusions-musik og meget mere.

En musiker som Metin Türkoz solgte millioner af kassetter, og de er nu collectors items i lighed med de mytiske Deutschmark-sedler.

’Love, Deutschmarks and Death’ er en alternativ tysk efterkrigshistorie udsat for hele den tyrkiske musik.

LÆS:  Dansk ambassadør i Ankara Danny Annan gjorde opmærksom på madspild

Danmarkspremieren præsenteres i samarbejde med Goethe-Institut Dänemark og Nye film fra Tyrkiet. Mød Cem Kaya til visningen, og kom til afterparty med DJ Electric Turk, raki og tyrkiske snacks.

Instruktør Cem Kaya

Cem Kaya, født 1976 i Schweinfurt er en filmskaber fra Bayern. Efter at have studeret kommunikationsdesign på Merz Academy i Stuttgart hos prof. Christoph Dreher (1999-2005), arbejdede han først som producer, redaktør og instruktør for reklamer og musikvideoer. Sammen med Ludwigsburg-filmproducenten Jochen Laube lavede han sine første to spillefilmsdokumentarer Arabeks (Arte, 2010, co-instrueret med Gökhan Bulut) og Remake, Remix, Rip-Off (ZDF Das kleine Fernsehspiel, 2014), produceret af UFA Fiction. Mens Arabeks handlede om musikkulturen for intern migration i Tyrkiet, handlede Remake, Remix, Rip-Off om den tyrkiske filmindustri Yesilçam og dens skik med at genskabe Hollywood-blockbusters til deres hjemlige biografmarked.

Den 22. September kl. 19.00 har filmen danmarkspremieren i Cinemateket i København.

Medvirkende: Yüksel Özkasap, Metin Türköz, Cem Karaca, Fresh Familee, King Size Terror, Cartel m.fl
Original titel: Liebe, D-Mark und Tod
Tyskland, 2022
DCP, 96 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/love-deutschmarks-and-death-instruktorbesog-og-dj?fbclid=IwAR2ltEjwUu1zt1xQFsaScO-FvV_kjq_7LXjLRNo6tXLjRqYCF0OPeXs93rk

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Om

Kunstmaler og jurist Cevdet Kocaman er født i Edirne i Tyrkiet i 1951. Cevdet Kocaman blev uddannet som jurist fra Istanbul juridiske fakultet i 1972 og arbejdede som advokat i Edirne indtil 1975, hvor han blev optaget på «the Advanced Art Department at the Istanbul Academy of Fine Arts» . I Danmark studerede Cevdet Kocaman på Den danske design skole (Skolen for brugskunst) mellem 1986 og 1990. Cevdet Kocaman har arbejdet som rådgiver i det Tyrkiske Kulturministerium og som Kulturattache ved den Tyrkiske Ambassade i København.

Vis alle artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *