Russisk mand ville have 27 milliarder af Nationalbanken

En 52-årig mand mener, at Nationalbanken skylder ham milliarder. Han er nu anholdt for forsøg på bedrageri.
En 52-årig russisk mand forsøgte at på Nationalbanken til at udbetale ham 3,5 milliarder dollar. Nu er han anholdt for dokumentfalsk og forsøg på bedrageri. (Arkivfoto). – Foto: Freerange Stock Archives/Free

En 52-årig mand var ikke beskeden i sit krav, da han i den senere tid flere gange henvendte sig til Nationalbanken.

Den russiske mand mener, at Nationalbanken skylder ham 3,5 milliarder dollar – knap 27 milliarder kroner – og har forsøgt at få dem udbetalt.

Det skriver Københavns Politi på Twitter.

Da Nationalbanken trods flere henvendelser ikke udbetalte pengene, dukkede manden onsdag op i banken. Han var i selskab med en tolk og havde en stak dokumenter, der skulle vise, at han faktisk har de mange penge til gode.

Dokumenterne overbeviste dog ikke banken. Den mente, at de var forfalskede og kontaktede Københavns Politi.

Fredag blev han så anholdt og sigtet for både dokumentfalsk og forsøg på bedrageri.

/ritzau/

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *