Flere af indvandrere fra ikke-vestlige lande er kommet ud på arbejdsmarkedet siden 2015, men stigningen i beskæftigelse var særlig stor fra 2020 til 2021.
Af Cevdet Kocaman
cevdet@danturk.com
Stigning i beskæftigelsen på arbejdsmarkedet de senere år har også haft en indflydelse på indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Indvandreres og efterkommeres fra ikke vestlige-lande tilknytning til arbejdsmarkedet har været stigende siden 2015.
Andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i arbejde, voksede med 4,5 procentpoint sidste år. Stigningen var især markant fra 2020 til 2021.
Tallet viser andelen af beskæftigede i forhold til befolkningen og er her opgjort for de 30-59-årige.
Det viser tal fra Danmarks Statistik.
I 2015 var beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande på 52 pct., hvorefter den steg til 65,2 pct. i 2021. Det svarer til en stigning på 13,2 procentpoint fra 2015 til 2021 og 4,5 pct. fra 2020 til 2021.
Færre kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse
Der er ofte store forskelle andelen af for mandlige og kvindelige indvandrere fra de ikke-vestlige lande i beskæftigelse.
Mandlige indvandrere fra Tyrkiet i beskæftigelse er højere end kvinder fra Tyrkiet. Mandlige indvandrere fra Tyrkiet i beskæftigelse er på lidt over 70 pct., mens kvinders er lidt over 50 pct. Det svarer til en forskel på ca. 20 pct.
Forskellen er størst for indvandrere fra Syrien, hvor syriske mænd har en beskæftigelsesfrekvens på 68,9 pct., mens kvindernes er 29,1 pct. Det svarer til en forskel på 39,8 procentpoint.
Mandlige indvandrere fra Pakistan og Indien har også beskæftigelsesfrekvenser, der er markant højere end kvindernes. Beskæftigelsesfrekvensen for pakistanske mænd er 27,0 procentpoint højere end kvindernes, mens beskæftigelsesfrekvensen er 25,8 procentpoint højere for mænd fra Indien.
