Uligheden i indkomster steg i 2021 til det højeste niveau i mindst 34 år. Det skyldes store aktieafkast.
Uligheden er større i Danmark end nogensinde målt før.
Det viser tal fra Danmarks Statistik, der torsdag beskriver, at gini-koefficienten er over 30 for første gang, siden man startede med at måle i 1987. Dem med de største formuer har fået mest glæde af stigningen.
– Det er bestemt bemærkelsesværdigt, da der er tale om det højeste niveau for Gini-koefficienten i statistikkens levetid, siger cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv i en skriftlig kommentar.
Det er til trods for, at regeringen har et erklæret mål om at sænke uligheden i samfundet.
Koefficienten, som er et mål for ulighed i indkomst, er steget fra 29,7 i 2020 til 30,2 gini-point i 2021.
Udviklingen skyldes især en stor stigning i formuer, som isoleret set har bidraget med 0,4 gini-point forrige år.
Det skyldes i høj grad den ekstraordinære fremgang på aktiemarkedet i særligt 2021, hvilket har ændret sig markant i år, hvor aktiemarkedet er faldet markant.
Dermed er stigningen formentlig et øjebliksbillede, da det toneangivende aktieindeks er faldet med cirka 16 procent siden årsskiftet.
Hvis alle i et samfund havde samme indkomst, ville koefficienten være 0, og hvis én person havde alle indkomster, ville den være 100.
Samlet set har dem med de største formuer øget den endnu mere.
Formuen for dem med de højeste indkomster voksede med 6,3 procent, mens der i midten skete en stigning på omtrent to procent.
Indkomsterne er dog også steget mærkbart i bunden, hvilket skyldes stigningen i beskæftigelsen og faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere.
– De seneste års jobfest har altså løftet indkomsterne mærkbart for de personer, der tidligere befandt sig på kanten af arbejdsmarkedet, siger Tore Stramer.
/ritzau/
