Tyrkiet vil støtte den hollandske premierminister Mark Ruttes som ny Nato-chef, og dette er blevet meddelt til organisationens andre medlemmer.
Af Cengiz KAHRAMAN
cengiz@danturk.com
KØBENHAVN – Indtil NATO-topmødet i Washington, den 9.-11. juli, sigtes der mod enighed om den nye generalsekretær kandidat.
Den hollandske premierminister er i forvejen favorit til posten som generalsekretær og har støtte fra flere store lande. Tyrkiet er blandt de lande, der støtter Ruttes kandidatur.
Ifølge oplysninger fra tyrkiske embedsmænd har Tyrkiet meddelt, at de vil støtte den hollandske premierminister Mark Ruttes kandidatur til den nye stilling som generalsekretær for Nato efter alliancens nuværende norske generalsekretær Jens Stoltenbergs efter planen går på pension.
Det skriver det tyrkiske nyhedsbureau, Anadolu.
Denne udvikling er blevet bekræftet af NATO-kilder i Bruxelles.
Den hollandske premierminister Mark Rutte ankom sidste fredag til Istanbul med en rutefly, hvor han betalte for sin egen billet, for at få Tyrkiets støtte til sin kandidatur.
Efter Rutte mødtes fredag med præsident Recep Tayyip Erdogan i Istanbul, har Tyrkiet mandag meddelt NATO-medlemmerne, at de vil støtte Mark Rutte som ny Nato-chef og ønskede præsident Erdogan Rutte “held og lykke”.
Rutte kaldte Erdogan “min ven”
Den hollandske premierminister sagde, at han havde haft en meget positiv samtale med Erdogan, som han kaldte sin “ven”.
Ifølge hollandske medier er Tyrkiets støtte, som er en vigtig aktør i alliancen, et betydeligt skridt mod Ruttes udnævnelse til NATO-generalsekretær.
På et fælles pressemøde sagde Mark Rutte, at NATO har brug for Tyrkiet og Tyrkiets lederskab på den sydlige flanke.
– Tyrkiet spiller en afgørende rolle. De arbejder også på at løse situationen i Gaza. Samtidig gør de en indsats for den frygtelige krig i Ukraine. Så I spiller en vigtig rolle, sagde Hollands premierminister Rutte ifølge Anadolu.
Inden mødet havde Tyrkiet givet besked om, at den nye generalsekretær skulle tage hensyn til Tyrkiets bekymringer vedrørende terrorbekæmpelse og udvise neutralitet i forholdet mellem Grækenland og Cypern inden for alliancen.
USA, Storbritannien, Tyskland og Danmark har tidligere erklæret deres støtte til Ruttes kandidatur.
Med Tyrkiet inkluderet, har 29 af NATO’s 32 medlemmer godkendt Mark Ruttes udnævnelse som generalsekretær.
Ungarn, Slovakiet og Rumænien har dog udtrykt skepsis over for Rutte. Nu skal den hollandske premierminister overbevise disse lande.
Da beslutninger inden for alliancen træffes enstemmigt, er det nødvendigt at sikre støtte fra disse tre lande.
Rumæniens præsident vil forsøge at blive Nato-chef
Rumæniens præsident, Klaus Iohannis, går også efter at blive Nato`s næste generalsekretær.
Det siger han, på et tidspunkt hvor en række medlemslande ellers støtter den hollandske premierminister, Mark Rutte, som et bud på at blive den næste generalsekretær.
– Jeg har besluttet mig for at slutte mig til kapløbet om posten som Natos generalsekretær, siger Iohannis i en tv-transmitteret tale, ifølge Ritzau.
– Ifølge Ritzau mener Iohannis, hvis præsidentskab slutter til december, at Nato må forny sin opfattelse af sin mission. Østeuropa har et værdifuldt bidrag til Nato-forhandlinger og -beslutninger.
Den ungarske premierminister Viktor Orbán modsætter sig Ruttes kandidatur på grund af tidligere kritik af Ruttes om kontroversiel LGBT+-lov i Ungarn.
Om Mark Rutte
Mark Rutte har været premierminister siden den 14. oktober 2010. I 2006 blev han leder af det liberale parti VVD (Folkets Frihed og Demokrati) og varetog ministerposter i Jan Peter Balkendendes regering.
Den 57-årige Rutte er den længst siddende premierminister i Hollands historie.
Ruttes fjerde koalitionsregering opløst den 7. juli 2023 på grund af uenigheder om en ny asyl- og migrationsplan. Efter denne begivenhed meddelte Rutte sin afgang fra aktiv politik og trådte tilbage som leder af VVD.
På partikongressen overlod han partiledelsen til Dilan Yeşilgöz og fortsætter som midlertidig premierminister, indtil en ny regering er dannet.
I det tidlige parlamentsvalg den 22. oktober i Holland blev Geert WIlders det yderliggående højreparti PVV største parti i landet. Men da Geert Wilders ikke kunne opnå flertal alene, opstod muligheden for en firepartikoalition, herunder PVV og VVD.
Koalitionsforhandlingerne mellem højrefløjspartierne, inklusive PVV og VVD, har fortsat i cirka 5 måneder, så Ruttes midlertidige regering fortsætter med at fungere.
NATO
NATO står for Den Nordatlantiske Traktatorganisation. Det er en politisk og militær alliance, der blev dannet i 1949 af 12 lande, herunder USA, Storbritannien, Canada og Frankrig, med det primære formål at garantere medlemslandenes sikkerhed og forsvar.
Tyrkiet, det mest magtfulde land i NATOs sydlige flanke, blev medlem af alliancen i 1952.
Alliancen har ikke sin egen hær. I tilfælde af krise kan medlemslandene tage kollektive militære aktioner. Organisationen består af 30 medlemslande, der samarbejder omkring forsvars- og sikkerhedsspørgsmål, herunder fælles forsvarsøvelser, militær kapacitetsopbygning og støtte til medlemslande i tilfælde af angreb.
Efter Ruslands invasion af Ukraine, som af NATO blev betragtet som “den væsentligste og mest direkte trussel mod de allieredes sikkerhed”, steg antallet af medlemmer af alliancen til 32 med deltagelse af Finland og Sverige.
NATO blev oprindeligt dannet som en modvægt mod Sovjetunionen under den kolde krig, men har siden udvidet sit fokus til at omfatte en bredere vifte af sikkerhedsudfordringer, herunder terrorisme, cybertrusler og instabilitet i regioner som Mellemøsten og Nordafrika.
Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 sluttede østeuropæiske lande som Albanien, Bulgarien, Ungarn, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien, Litauen, Letland og Estland sig også til NATO.
NATO bygger på princippet om, at i overensstemmelse med alliancens artikel 5, hvis et af medlemslandene bliver angrebet, skal de andre hjælpe det til forsvar.
NATO-medlemslandene:
USA, Tyskland, Albanien, Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Kroatien, Holland, England, Spanien, Sverige, Italien, Island, Canada, Montenegro, Nordmakedonien, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tyrkiet, Grækenland.
