Mandag udbrød der en kraftig brand i Eskilstunas store moské i Sverige. Ingen kom til skade, men politiet har indledt en forundersøgelse vedrørende brandstiftelse. Svensk politi efterforsker nu branden som et brandattentat.
Af danturk.com
En moské i Eskilstuna er blevet fuldstændig ødelagt i en brand. Ifølge repræsentanter for moskeen er branden resultatet af et angreb på menigheden.
Repræsentanter for moskeen mener, at de har modtaget trusler og fysiske angreb i over et år, hvilket har ført til flere politianmeldelser.
Anas Deneche, der er kommunikationschef for Eskilstunas store moské, så bygningen brænder ned. Og Deneches mor hørte angiveligt en eksplosion, før branden brød ud.
– Hun hørte en eksplosion, og pludselig begynder tingene at brænde, siger Anas Deneche til svensk tv.
Moskéen kan ikke reddes og er ubrugelig på grund af skaderne, ifølge det lokale politi og redningsberedskab.
En foreløbig efterforskning af brandstiftelse er blevet indledt, skriver politiet på deres hjemmeside.