Mød kunstneren Deniz Eroglu i morgen, d. 16. juni kl. 17-18 i Ishøj By Center og få et særligt indblik i værket ‘Souvenirs’ og tankerne bag.
Den dansk-tyrkiske billedkunstner Deniz Eroglu er lige nu aktuel med værket Souvenirs i Ishøj By Center. Et værk skabt til ARKEN, der tager afsæt i Eroglus egen familiehistorie. I en serie performative foredrag udfolder kunstneren en yderligere personlig dimension af værket.
Publikum vil blive budt på te og slik fra Eroglus barndom og blive inviteret til at sidde på det skulpturelle værk Marcipanroulade (2021), som udrullet har karakter af bløde gymnastiksalsmadrasser. Disse roulader var kunstnerens yndlingsspise, da han var dreng.
Eroglu vil i sine performances lede publikum igennem personlige bekendelser om sin opvækst i samspil med nedslag i hans kunstneriske praksis og betragtninger over kunstens rolle i samfundet.
Foredraget er gratis og foregår i Souvenirs i Ishøj By Center. Da der er begrænsede antal pladser, er tilmelding nødvendig.
Tilmelding
Foredraget er gratis og foregår i Souvenirs i Ishøj By Center. Da der er begrænsede antal pladser, er tilmelding nødvendig via ARKEN WEBSHOP.
Kilde: arken.dk