Jeg har syv generationers familie i Istanbul, men jeg så først skaden ved at være fra Istanbul i mit forretningsliv.
Hvornår kom du til Danmark og hvorfor?
“Jeg kom til Danmark i maj 1986. Jeg arbejdede hos Turkish Airlines. Efter at have arbejdet i Istanbul i 9 år, blev jeg ansat på THY’s (Turkish Airlines) kontor i København.”
Hvilke forventninger havde du før du kom til Danmark?
“Jeg kan huske, at jeg først kiggede på kortet for at se hvor landet lå. Jeg havde ingen forventninger og vidste ikke meget om Danmark. Jeg havde planer om at vende tilbage til Tyrkiet efter min 4-årige embedsperiode var forbi, men planerne ændrede sig da jeg mødte min mand her. Jeg giftede mig med ham og blev i Danmark. Jeg måtte sige mit job op hos THY.”
Hvilke udfordringer stod du overfor de første år i Danmark?
“Jeg havde ikke nogle vanskeligheder. Min mand arbejdede hårdt og havde en meget bred forretningskreds. Jeg dannede også min egen kreds gennem folk fra ambassaden og THY. Derefter dannede vi vores familiekreds. Mit venskab med danskerne udviklede sig også med tiden.
Den eneste vanskelighed, for mig, var sproget. At tale engelsk var selvfølgelig en fordel i starten. Jeg afsluttede gymnasiet på det private Kadıköy Girls’ College i Istanbul og begyndte at arbejde i THY’s generaldirektorat, da jeg var 18.”
Så du gik ikke på sprogkursus?
“Nej, det gjorde jeg ikke. Jeg lærte dansk grammatik af Murat Alpar og øvede mig hos Berlitz. Men der blev ikke talt andet end tyrkisk derhjemme. Vi talte altid tyrkisk med vores børn.”
Hvordan startede du turistvirksomheden?
“Min mand havde et rejsebureau, hvor han solgte flybilletter til tyrkiske indvandrere. Så besluttede vi at udvide rejsebureauet til et charterselskab, hvor vi solgte rejser, hoteller og ophold i Tyrkiets feriebyer. Så etablerede vi vores eget rejseselskab.
I de første år hentede vi kunderne hjemmefra med minibus i København og omegn. Der var en trailer til deres bagage bagerst i minibussen. Dette varede indtil slutningen af 1996.
Det første år jeg arbejdede i min mands firma, tømte jeg kun askebægeret og serverede kaffe. Vores borgere stolede ikke engang på at give mig billetpengene, sandsynligvis fordi de ikke var vant til at handle med en kvinde. Jeg gætter også på, at mit tyrkiske ikke var bekendt for vores tyrkiske borgeres ører.
En lang periode af mit liv arbejdede jeg i rejsebranchen. Mellem 1977 og 2013 arbejdede jeg kun hos flyselskabet og i rejsebranchen. Med opmuntring fra Onur Öymen, datidens Tyrkiets Københavns ambassadør, arbejdede jeg som tur- og charterarrangør i vores egen virksomhed.”
Hvad du har oplevet i dit erhvervsliv i København?
“Hold op, vi slog ny vej i Danmark. Vi fløj det første charterfly til Antalya Gazipaşa. Vi lancerede de første charterflyvninger til Thailand, London og Den Tyrkiske Republik Nordcypern.
Vores charterselskab, Tyrkiet Eksperten, lå på 3. plads blandt Danmarks største rejsearrangører. Det var vigtige præstationer.
Til gengæld havde vi vores andel af katastrofer. Såsom tsunamien, der brød ud i Thailand, faldende billetsalg til Tyrkiet på grund af terrorbomber og flyselskaber, der sank som følge af islandske vulkaner, der påvirkede flyrejser. Onur Air, som vi arbejdede med, gik konkurs, og det sænkede os også. Vores forretning med rejse og turisme sluttede i 2014, og virksomheden blev lukket.
Jeg ved ikke, om jeg ville have haft et så aktivt og travlt liv, hvis jeg havde været i Tyrkiet, men i mit forretningsliv så jeg ikke fordele ved at være fra Istanbul, men skade tværtimod.”
Hvad er det gode ved at bo i Danmark?
“Her er folk ærlige og hårdtarbejdende. De tænker på deres land, og de har tillid til deres stat. De opdrager også deres børn godt. Det er rart, at de har tid til sig selv og deres familier.
De opdrager selvsikre børn her. Børnene vokser op med selvrespekt og selvtillid. De modtager undervisning med en undersøgelsesmetode, ikke udenad. Alle børn henvises til sport fra en ung alder, og familier får chancen for at dyrke sport med billige medlemsskaber, der passer til alle lommer, hvilket jeg synes er meget vigtigt.”
Er der noget du savner fra Tyrkiet?
“Min familie, først og fremmest. Jeg har 7 generationers familie i Istanbul. Jeg savner vejret, mine venner og de varme menneskelige relationer der. Da jeg ofte rejste til Tyrkiet på grund af mit job, følte jeg ikke længsel efter det. Vores hjem og virksomhed fik en slags tyrkisk missionær i Danmark.”
Har du tætte danske venner?
“Ja, jeg har 3-4 danske venner, som jeg kan sige er meget tætte, hvoraf den ene er min nabo. Jeg har også både mange danske og ikke etnisk danske venner.”
Vil du bo i Danmark resten af dit liv?
“Jeg vil gerne bo her, i Tyrkiet og i andre lande. Jeg vil ikke bo i ét land. Jeg elsker at bo i Danmark, men jeg vil også være der hvor mine børn er. Min ældste søn arbejder hos Arla i Malaysia, og min yngste søn læser datalogi og økonomi på Københavns Universitet.”
Har du en drøm for fremtiden?
“Jeg blev født i Jakarta i Indonesien, fordi min far arbejdede på ambassaden på det tidspunkt. Jeg begyndte at arbejde i en tidlig alder og rejste meget. Jeg skiftede karriere som 62-årig, nu er jeg assisterende leder af en respekteret og veletableret institution (Sankt Lukas Stiftelsen). Fra nu af vil jeg være bedstemor og opdrage børnebørn.”