Tre forskeres eksperimenter med lys får Nobelpris i fysik

Årets Nobelpris i fysik deles af forskerne Pierre Agostini, Ferenc Krausz og Anne L’Huillier.

Nobelprisen i fysik 2023 går til Pierre Agostini, Ferenc Krausz og Anne L’Huillier. De har alle forsket i elektroner i lysglimt. Foto: AA

Nobelprisen i fysik 2023 går til Pierre Agostini, Ferenc Krausz og Anne L’Huillier. De har alle forsket i elektroner i lysglimt.

65-årige Anne L’Huillier er født i Frankrig og forsker ved Lunds Universitet i Sverige.

Pierre Agostini, hvis alder og fødested ikke fremgår, er uddannet i Frankrig og pensioneret professor fra Ohio State Universitet i USA, mens 61-årige Ferenc Krausz er født i Ungarn og forsker på Ludwig-Maximilians Universitet i München i Tyskland.

De får prisen for deres “eksperimentelle metoder som genererer attosekundpulser af lys for studier af elektrondynamik i materie”, lyder motiveringen fra Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi.

Attosekundpuls bruges til at fange elektroners bevægelser inde i atomer. Dette er kendt som attofysik.

De tre forskere deler prisen på 11 millioner svenske kroner (omkring syv millioner kroner).

Anne L’Huillier opdagede ifølge videnskabsakademiet i 1987 “et stort antal forskellige overtoner af opstået lys, da hun sendte infrarødt laserlys gennem en ædelgas.

– Jag har været heldig. Hele mit liv har jag været meget koncentreret i min forskning. Jeg er meget rørt lige nu, sagde hun, da hun fik besked om, at hun var blandt modtagerne af Nobelprisen.

I München siger professor Ferenc Krausz, at han ikke ved, hvordan han skal fejre, at han har fået den svensk hæderspris. Da det var helligdag i München tirsdag, venter han, at der vil blive drukket en flaske champagne onsdag.

– Jag er meget taknemmelig over for alle dem, der har bidraget til, at dette er blevet virkelighed. Det er virkelig mange, siger han og tilføjer, at han ser meget frem til at komme til Stockholm 10. december og tage imod prisen.

LÆS:  Sveriges og Tyrkiets udenrigsministre mødes i Oslo

To forskere, der har spillet en afgørende rolle i kampen mod coronavirusset, fik mandag Nobelprisen i medicin eller fysiologi. Det var ungarske Katalin Karikó og amerikanske Drew Weissman, der blev hyldet for at have banet vej for coronavaccinerne fra blandt andet Pfizer og Moderna.

/ritzau/TT

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *