Problemerne mellem to lande er ikke blevet løst, og antallet af problemer har ikke ændret sig. Men begge parter arbejder på at løse det. Det vigtigste er aftalen indgået af de to statsoverhoveder. Spændingerne med ressourcer, risici og tillidsskabende foranstaltninger vil fortsætte.
Det er ikke første gang en tyrkisk præsident besøger Grækenland. For første gang var det i 1952 af daværende tyrkiske præsident Celal Bayar, besøgte Grækenland.
Dengang skrev aviserne i Tyrkiet besøget som en vigtig historisk begivenhed. Nyheden om Celal Bayars velkomst i Grækenland blev forsides historier i de tyrkiske aviser med store overskrifter som “Præsidenten blev budt velkommen med inderlig kærlighed i Grækenland”, “En regn af blomster og konfetti fra Piræus til Athen”, “tyrkisk – græsk venskab”, “Athen oplever spændende tider”, “Folk gik på gaden hele natten for at se Bayar.”
Men 65 år efter i 2017 besøgte præsident Recep Tayyip Erdogan nabolandet. Denne gang blev kaldt ”Et historisk møde”. Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, hilste Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, velkommen til Grækenland.
Efter 6 år besøgte præsident Erdogan igen Grækenland sidste uge og nu prøver han, at starte en ny æra i forholdet mellem to lande.
Det har ikke altid været venlige følelser, der har præget de to nabolandes forhold til hinanden. Tyrkiet og Grækenland har haft mange konflikter, spændinger i mange år og har været rivaler i lange perioder ned gennem historien. Men det ser ud til, at der er bedring på vej i forholdet mellem de to lande. Lederne i de to lande indgår ”venskabsaftale” i Athen, og taler nu om at gøre Det Ægæiske Hav til “et hav for fred og samarbejde”.
Denne aftale er ikke en international aftale. Enighed indgået mellem de to lande. Og præsident Erdogan varsler “en ny æra” i forholdet mellem Tyrkiet og Grækenland efter årtier med mange spændinger mellem de to lande.
Problemerne mellem to lande er ikke blevet løst, og antallet af problemer har ikke ændret sig. Men begge parter arbejder på at løse det. Det vigtigste er aftalen indgået af de to statsoverhoveder. Spændingerne med ressourcer, risici og tillidsskabende foranstaltninger vil fortsætte.
Aftalen mellem præsident Erdogan og premierminister Kyriakos Mitsotakis vil udgøre den politiske infrastruktur for de fremtidige forhold mellem to lande.
Mitsotakis påpegede den historiske betydning af det skridt, der blev taget.
– Aftalen var den anden aftale, der blev fremsat efter “venskabsaftalen” indgået af datidens premierministre, İsmet İnönü og Eleftherios Venizelos, i 1930, sagde premierminister Mitsotakis.
Venskabsaftalen, der omfatter venskabelige forhold og godt naboskab mellem parterne, omfatter tillidsskabende foranstaltninger for at undgå militær optrapning og finde fredelige løsninger på Det Ægæiske Havs problemer.
– Der er ingen af de problemer, som vi står over for, som vi ikke kan løse, sagde Erdogan under et fælles pressemøde med Mitsotakis.
Et hav af problemer…
Der er mange problemer, som parterne i Det Ægæiske Hav og Middelhavet har rejst, såsom kontinentalsoklen, territorialfarvandenes bredde, fastlæggelsen af luftrummet, problemet med øer med usikre tilhørsforhold og militariseringen af de 12 øer.
Cypern-problemet og mindretalsspørgsmålet
To vigtige spørgsmål, hvor Erdogan og Mitsotakis ikke lagde skjul på deres uenigheder på deres pressemøde, var Cypern-problemet og mindretalsspørgsmålet.
Mitsotakis påpegede, at løsningen på Cypern-problemet bør baseres på FN’s Sikkerhedsråds resolutioner; Han henviste til modellen med en bilateral, tværpolitisk føderation. Denne model indebærer, at Republikken Cypern fortsat består med mindre ændringer.
Erdogan sagde, at Cypern-problemet skulle løses i overensstemmelse med øens realiteter og på grundlag af tostatsløsningen. Derfor ønsker Ankara, at der oprettes to separate stater, hvor græsk-cyprioter og tyrkisk-cyprioter vil være ligeligt og suverænt repræsenteret. Uenigheden mellem parterne forhindrede genoptagelsen af fredsforhandlingerne, hvoraf den seneste blev afholdt i Crans Montana, Schweiz, i 2017.
Erdogan og Mitsotakis gav også udtryk for deres forskellige holdninger til mindretalsspørgsmålet. Selvom begge ledere anerkender, at mindretal, der bor på deres territorier, danner bro mellem de to lande, er de uenige om mindretallenes juridiske definitioner og rettigheder.
Erdogan sagde, at mindretallet, der bor i det vestlige Thrakien, bør defineres som “tyrkisk”, og at de bør udøve deres rettigheder i henhold til folkeretten.
Mitsotakis understregede derimod, at mindretallet i det vestlige Thrakien er specificeret som et “muslimsk mindretal” i Lausanne-traktaten, og at Grækenland behandler sine borgere i overensstemmelse hermed.
Tyrkiet har kritiseret den græske regerings lukning af foreninger og institutioner, der bruger navnet “tyrkisk” og afvisningen af at tillade medlemmer af mindretal at vælge deres egne religiøse repræsentanter. Grækenland reagerer derimod på omdannelsen af Hagia Sophia til en moské og afvisningen af at åbne Heybeliada Seminariet, som har været lukket siden 1971.
Mitsotakis sagde, at spørgsmålet om visumfritagelse af tyrkiske studerende også blev drøftet for at sikre tættere forbindelser mellem tyrkiske og græske studerende. Han sagde også, at den praksis, der tillader tyrkiske borgere at besøge 10 græske øer i det østlige Ægæiske Hav i syv dage om året med visum ved indgang, vil blive genindført.
Under alle omstændigheder erklærede Erdogan og Mitsotakis på deres møde i Athen, at de afsluttede tidligere spændinger mellem de to lande og startede en ny æra baseret på fred og samarbejde.
En hensigtserklæring om at fastholde den positive dagsorden på områder som handel, økonomi, turisme, transport og energi inden for rammerne af den fælles handlingsplan og de to lande har potentiale til at øge velstanden og dynamikken i regionen betydeligt.
De to ledere sigter mod at øge deres bilaterale handel fra $ 5 milliarder til $ 10 milliarder.
Præsident Erdogan og den græske premierminister Mitsotakis tog et nyt skridt. Vi håber, at dette skridt vil føre til etableringen af en venskabsbro mellem to lande i Det Ægæiske Hav, og at det ikke kun kommer til at handle om statsbesøg som de tidligere.
