Brandvarm dansker skal køre sin første grand tour

Efter tre etapesejre i Tyrkiet Rundt er Tobias Lund Andresen blevet udtaget til Giro d’Italia.
Foto: AA

Tobias Lund Andresen er mandag blevet udtaget til Giro d’Italia. Det oplyser DSM på cykelholdets hjemmeside.

Det er første gang, at Tobias Lund Andresen skal deltage i en grand tour.

Udtagelsen kommer efter, at den 21-årige danske cykelrytter vandt hele tre etaper i Tyrkiet Rundt.

DSM-sportsdirektør Matt Winston ser frem til Giroen, hvor holdet og Tobias Lund Andresen som udgangspunkt skal køre for sprinteren Fabio Jakobsen på de flade etaper.

Det var også tilfældet i Tyrkiet Rundt, men her greb Tobias Lund Andresen alligevel chancen, da han fik den.

– Som sædvanlig vil det være endnu en udfordrende rute med blandet terræn over tre uger, der venter os. Vi tager til Giroen med et hold, der i de seneste løb har vist, at de er i god form. Moralen er god på holdet.

– Vi har ambitioner om topresultater i spurterne med Fabio som vores afslutter. Sprintgruppen har senest vist store fremskridt i Tyrkiet Rundt, siger Matt Winston til holdets hjemmeside.

I det samlede klassement skal DSM køre for franskmanden Romain Bardet.

/ritzau/

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *