Det tyrkiske brydningslandshold blev europamester for andet år i træk ved Europa-mesterskabet i brydning 2024 i Rumænien. Tyrkiet vandt i alt seks medaljer, herunder to guld, tre sølv og en bronze.
Af Danturk.com
Det tyrkiske brydningslandshold i græsk-romersk stil blev europamester for andet år i træk ved Europa-mesterskabet i brydning 2024 i den rumænske hovedstad Bukarest.
I mesterskabet vandt Tyrkiet; guld i græsk-romersk stil med Selçuk Can i 72 kg og Alperen Berber i 82 kg, sølv med Rıza Kayaalp i 130 kg, Ali Cengiz i 87 kg og Yunus Emre Başar i 77 kg, samt bronze med Murat Fırat i 67 kg.
Selçuk Can stod overfor den aserbajdsjanske Ulvi Ganizade i finalen i græsk-romersk stil i 72 kg. Den 28-årige Selçuk Can besejrede sin modstander med 2-0 og sikrede sig guldmedaljen.
Alperen Berber kæmpede i finalen i græsk-romersk stil i 82 kg mod Islam Ismailovich Aliev, der deltog individuelt. Den 19-årige nationale atlet Alperen Berber besejrede sin modstander med 4-3 og vandt guldmedaljen.
Derudover sikrede Murat Fırat sig bronze i græsk-romersk stil i 67 kg ved at besejre sin armenske modstander Slavik Galstyan med 5-4.
Tyrkiets brydningslandshold i græsk-romersk stil samlede 147 point med seks medaljer og indtog førstepladsen.
Landsholdet var også på førstepladsen ved Europamesterskabet sidste år i Zagreb, Kroatien. De blev for første gang nogensinde mestre to år i træk.
Landsholdet opnåede også sin femte førsteplads. Aserbajdsjan blev nummer to med 142 point, og Armenien blev nummer tre med 99 point ved Europamesterskabet i brydning.
Græsk-romersk brydning er en af to olympiske stilarter inden for brydning. Græsk-romersk brydning adskiller sig fra den frie stil ved, at greb og kast kun må tages fra hoften og opefter. Idenne brydning er det ikke tilladt at angribe sin modstanders ben, og man må heller ikke benytte sine ben til at nedlægge modstanderen.