“Sproget er halvdelen af kulturen. Derfor siger jeg til de nytilkomne “tal, selvom du laver fejl”. Ja, det er et meget svært sprog, men danskerne dømmer os ikke så meget, som vi dømmer os selv, vi skal have det godt”.
Vores gæst i denne måned er den unge og berømte kok Umut Sakarya, som er blevet et fænomen i Danmark med både sit liv og sine restauranter.
Vi talte med den 31-årige Umut Sakarya om hans tyveårige liv i Danmark, hans kogebog, der udkom i oktober 2021 og hans restauranter. Halvdelen af hans 9.000 bøger blev solgt, før de overhovedet blev udgivet. Bogen vil snart blive oversat til engelsk og kinesisk.
Hvor gammel var du, da kom du til Danmark?
‘Jeg var 11 år gammel, da jeg kom til Danmark fra Eskişehir i Tyrkiet. I 2002 bragte min mor mig og min bror til Danmark og vi bosatte os i Odense. Fordi hun ville starte en ny tilværelse i Danmark. I de første år virkede HC Andersens Odense som en by, hvis livskraft blev taget med en sprøjte.’
Hvilke forventninger havde du, før du kom til Danmark?
Mit eneste håb var at se min mor og bo hos hende. Jeg ville være i Danmark med min mor, hvad forventer et barn ellers? Men tre år senere begyndte jeg at savne Tyrkiet… Jeg følte det, som om jeg var kommet til et filmstudie, hvor alt var anderledes end Tyrkiet med dets arkitektur og gader. Men vi havde gudskelov meget gode naboer. Vi havde en fælles have, der hed ‘køkkenhave’ i kvarteret, hvor vi boede, så vi mødtes og blandede os med alle naboerne på kort tid.’
“Sproget er halvdelen af kulturen. Derfor siger jeg til de nytilkomne “tal, selvom du laver fejl”. Ja, det er et meget svært sprog, men danskerne dømmer os ikke så meget, som vi dømmer os selv, vi skal have det godt”.
Hvilke udfordringer stod du overfor i de første år?
‘Vanskeligheden i de første år var mere økonomisk. Min mor tog sine to sønner og bosatte sig i et land, hvor hun ikke talte sproget, alene og opfostrede sine børn her uden hjælp fra nogen. Vi havde hverken netværket og sproget.
Jeg har lært sproget meget hurtigt, fordi jeg var lille. Men det var ikke nemt for min mor. Når du først forstår sproget og humoren i en kultur, føles resten som brud. Misforståelser forsvinder, man vurderer folk bedre.
Sproget er halvdelen af kulturen. Derfor siger jeg til de nytilkomne “tal, selvom du laver fejl”. Ja, det er et meget svært sprog, men danskerne dømmer os ikke så meget, som vi dømmer os selv, vi skal have det godt`.
Lad mig spørge om din uddannelse her
‘Jeg gik i en speciel sprogbaseret, modtagelsesklasse i 6 måneder med min bror. Du ved, børn forstår hurtigt sproget. Efter seks måneder startede jeg den almindelige klasse.
Så gik jeg på kokkeskole. Jeg afsluttede kokkeskolen med den højeste karakter. Jeg har de danske og europæiske mesterskaber i kokkekonkurrencer. Der er mange konkurrencer, som jeg deltager i, blandt andet dans. Jeg læste også økonomi her.’
“Hvis jeg skal give råd til tyrkiske unge; hårdt arbejde og netværk er de vigtigste ting i erhvervslivet. Alle elsker arbejdende mennesker i alle lande. Forretningsmænd og kokke begyndte efterhånden at opbygge et netværk her.”
Hvordan startede du restaurationsbranchen?
Da jeg forlod vores hjem i Odense og startede på kokkeskole i København, meldte jeg mig frivilligt mange steder og lærte alle fagets kneb. Mens jeg studerede i kokkeskole, arbejdede jeg i forskellige køkkener i 8 timer, 2 dage om ugen.
Alle kunne lide mig, fordi jeg arbejdede gratis. Således lærte jeg om retter fra forskellige lande og mødte nye mennesker. At lære folk at kende åbner altid nye døre for dig. Hvis du er hårdtarbejdende og kender folkene i det miljø, vil disse mennesker på en eller anden måde finde dig og vil give dig en hånd.
Hvis jeg skal give råd til tyrkiske unge; hårdt arbejde og netværk er de vigtigste ting i erhvervslivet. Alle elsker arbejdende mennesker i alle lande. Forretningsmænd og kokke begyndte efterhånden at opbygge et netværk her.
Hvad angår svinekødsrestauranten, er næsten 40 procent af den danske madkultur svinekød, 5 gange mere den menneskelige befolkning produceres her i landet. Men jeg laver både halal og vegetarisk mad; forretning er forretning.’
Hvad kan du bedst lide ved Danmark?
‘Jeg elsker Danmarks natur, dens mad og endda den mørke, tågede atmosfære. Jeg kan ikke lide varmen. De retter, jeg elsker og laver, er også velegnede til atmosfæren på dette sted. Jeg er vild med Danmarks vejr, selvfølgelig er der ingen der spiser flæskesteg i varmt vejr.
At bo i Danmark er som at spille et videospil i sin nemmeste tilstand. Økonomien er stabil, den svinger ikke konstant her. De behandler folk som mennesker i Danmark. Der er en stor mentalitetsforskel i forhold til Tyrkiet. Det smukkeste er, at folk er ærlige, ikke bedrageriske, de fleste mennesker, der bor her, er moralsk rene og ærlige.
Jeg vil gerne gøre noget i Istanbul og Eskişehir, men Tyrkiets økonomiske ustabilitet og deres forsøg på at snyde folk for en kort dags fortjeneste skræmmer mig. Folk i Tyrkiet lever i konstant frygt for fremtiden, derfor synder folk, jeg gætter på.’
Er der noget, du savner fra Tyrkiet?
‘Først og fremmest min familie – jeg har en stor familie på omkring halvtreds mennesker i Tyrkiet, suset i ferien, landsbylivets enkelhed, duften af de ting, jeg spiste, da jeg var lille med mine forældre, uformalitet, sladder…
Det ville vel være mærkeligt at spørge dig, om du har nogle tætte danske venner, du har haft mange venner her fra en ung alder, og din kæreste er også dansk.
‘Ja. Jeg har mange venner, både fra Danmark og fra andre lande«.
Har du en drøm for fremtiden?
‘Jeg drømmer om at etablere en gård eller et kooperativ i en landsby i Tyrkiet. Jeg vil producere mælk, ost, honning og lave marcipan med får og bier.
En anden drøm for mig er at udvikle nye koncepter i det danske køkken, da jeg også elsker mad. Vi startede en serie kaldet ‘3 sultne mand’ som vi lavede med TV2. Tyrkiet har verdens 3. største køkken, det vil vi forklare disse rigdomme i programmet. Vi skal bo i Tyrkiet i 10 dage hos Simon Jul og Francis Cardenau og tilberede 10 forskellige retter i gourmet/Michelin stil. Der skal skydes i Bursa og Eskişehir indtil videre. Vi vil besøge landsbyerne og byer og smager tyrkisk mad og tyrkisk vin.
Vi vil introducere tyrkisk indmads kultur, paladskøkken, sultanens bord, anatoliske retter. For eksempel vil vi smage “Ali Nazik” og tænke over, hvordan vi kan bringe det til Michelin-restauranter. Ali Nazik er en tyrkisk ret fra Osmaniske tid, der laves af lammekød, smør, aubergine, hvidløj og yoghurt peberpure. Efeler (folkedanser fra den vestlige del af Tyrkiet) vil kommer og viser zeybek-dansen. Vi vil drikke tyrkisk vin, og hvis jeg kan passe ind i det, tager jeg de zeybek-kostumer på, som jeg købte sidste år.’
Vil du bo i Danmark resten af dit liv?
‘Nej, jeg vil både bo her og i Tyrkiet’.
