Kofod efter møde med ambassadør: Russisk adfærd fordømmes fortsat

Ruslands ambassadør i Danmark blev kaldt til samtale efter Putins tale om annektering af det østlige Ukraine.
Foto: um.dk

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil blive ved med at kritisere og fordømme den russiske adfærd på det skarpeste.

Det siger han i en pressemeddelelse, efter at den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, har været til samtale i Udenrigsministeriet.

– Putins (Vladimir Putin, red.) ulovlige annektering af det østlige Ukraine hører ingen steder hjemme i en moderne verden. Og de såkaldte folkeafstemninger har været en grum parodi lige fra start, siger han i meddelelsen.

Barbin blev kaldt til samtale i ministeriet efter Vladimir Putins tale om annekteringen af det østlige Ukraine.

Jeppe Kofod regner ikke med, at samtalen i ministeriet vil få Rusland på bedre tanker. Det siger han efter mødet.

Det er Udenrigsministeriets direktør for udenrigspolitik, Jesper Møller Sørensen, som har stået for at afvikle samtalen.

Rusland har gennemført annekteringen af de fire ukrainske regioner Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaporizjzja.

Indbyggerne i de fire regioner har med få dages varsel fået besked om, at de skulle til folkeafstemning om indlemmelse i Rusland.

Folkeafstemningerne blev afviklet hen over den sidste weekend i september, og er blevet bredt fordømt fra store dele af resten af verden.

USA, EU og en række andre internationale aktører anser folkeafstemningerne for at være i strid med folkeretten.

Der er blandt andet kommet meldinger om, at borgere i regionerne er blevet opsøgt på deres bopæl af bevæbnede folk i uniformer for at få dem til at stemme.

Jeppe Kofod understreger efter mandagens møde, at man ufortrødent vil fortsætte med at støtte Ukraine og presse på for, at EU vedtager en “slagkraftig ottende sanktionspakke mod det russiske styre”.

LÆS:  En fænomenal kok: Umut Sakarya

Det er ikke første gang, at Ruslands ambassadør i Danmark bliver kaldt til samtale i Udenrigsministeriet.

I maj bad Udenrigsministeriet om en forklaring på, hvorfor et russisk fly krænkede det danske luftrum.

/ritzau/

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *