Færøerne vil redefinere samarbejdet med Danmark

Fokus på Rigsfællesskabet giver nyt momentum til færøske krav om større selvbestemmelse
Thorshavn. – Foto: Celal Güneş – AA

Af Danturk.com

Færøernes politiske ledelse har intensiveret diskussionerne om selvstændighed og løsrivelse fra Rigsfællesskabet.

Det skriver DR på sin hjemmeside, dr.dk.

Ifølge DR samlede lørdag den færøske lagmand Aksel V. Johannesen færøske partier til drøftelser om en ny retning i samarbejdet med Danmark.

DR skrev på sin hjemmeside, dr.dk, at DR Nyheder har forsøgt at få lov til at interviewe ham i den forbindelse. Det har ikke været muligt, og lagmanden har derfor sendt et skriftligt citat.

– Det har været et bredt politisk ønske på Færøerne gennem skiftende regeringer. Vi har flere gange rejst spørgsmålet over for Danmark, men må konstatere, at vi stadig ikke er i mål, udtaler Johannesen til DR.

Johannesen understreger, at ønsket om større udenrigspolitiske beføjelser og et ligeværdigt samarbejde har været en fælles politisk ambition i årevis.

Diskussionerne på Færøerne sker i kølvandet på den ophedede debat om Grønlands fremtid og deres ønsker om øget selvstændighed.

Begge dele har sat Rigsfællesskabet under et skarpt lys, hvilket færøske politikere ønsker at udnytte som en anledning til at genforhandle de juridiske rammer.

Anna Falkenberg, medlem af Folketinget for det liberale parti, Sambandsflokkurin, forklarer til DR, at opdatering af aftalen fra 1948 om det færøske hjemmestyre er afgørende.

– Det handler om at modernisere rammerne, så de afspejler nutidens behov og ambitioner, siger hun.

Den politiske dagsorden på Færøerne vidner om en voksende selvtillid i ønsket om større autonomi og mulig løsrivelse – en udvikling, der kan få stor betydning for Danmarks fremtidige forhold til sine nordatlantiske partnere.

LÆS:  Grænsekontrol kan give ekstra kø på vejene

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *