93 personer meldes såret, efter jordskælv har ramt det nordøstlige Tyrkiet. Der er ingen meldinger om døde.
Danturk.com, /ritzau/AFP
93 personer er kommet til skade, efter at et jordskælv ramte det nordvestlige Tyrkiet natten til onsdag lokal tid.
Det oplyser sundhedsmyndighederne i landet.
Skælvet ramte 170 kilometer fra landets største by, Istanbul, i distriktet Golyaka. Det oplyser USA’s geologiske institut (USGS).
Myndighederne i Tyrkiet siger, at jordskælvet havde en beregnet styrke på 5,9. Den første melding fra USGS var, at styrken var på 6,1.
Tyrkiets indenrigsminister, Suleyman Soylu, skriver på Twitter, at der ikke er meldinger om tab af menneskeliv.
Sundhedsminister Fahrettin Koca sagde, at i alt 93 mennesker meldes såret, 1 af dem alvorligt efter skælvet.
– En 28-årig statsborger med afghansk nationalitet er kommet slemt til skade, efter et vedkommende sprang fra en bygning i panik. Han fik en hjerneblødning og var tilsluttet en respirator og hans tilstand var alvorlig, “Vi håber, han kan komme sig.” udtalte Sunhedsministeren.
Sundhedsminister Fahrettin Koca delte også de seneste data om de sårede i Düzce-jordskælvet.
– Antallet af sårede i det Gölyaka-centrerede jordskælv i regionen Düzce er 93. 37 sårede, en alvorligt, befinder sig i Düzce, 2 i Istanbul og 54 befinder sig i de nærliggende regioner Bolu og Zonguldak. Dvs. 14 i Bolu, 10 i Zonguldak, 26 i Sakarya, 4 i Bursa. Der er sårede. 17 mennesker bliver stadig behandlet på vores hospitaler, sagde sundhedsminister Koca.
– Vi blev vækket af en høj lyd og et skælv, siger Fatma Colak, der bor i Düzce.
– Vi gik ud af vores hjem i panik, og nu venter vi udenfor.
Indenrigsministeren, der har besøgt Gölyaka, siger, at der er registreret 70 efterskælv.
Billeder fra stedet viser mennesker med tæpper omkring sig uden for deres hjem i de tidlige morgentimer.
Tyrkiets katastrofeagentur, AFAD, oplyser, at der er strømafbrydelser i regionen Duzce, hvor Golyaka ligger. De advarer indbyggerne i regionen mod at gå i panik.
Tyrkiet er beliggende i et de mest aktive jordskælvszoner i verden.
I januar 2020 ramte et jordskælv med en beregnet styrke på 6,8 byen Elazig. Det skælv kostede 40 personer livet.
114 personer døde og mere end 1000 blev såret samme år, da et jordskælv med en beregnet styrke på 7,0 ramte i Det Ægæiske Hav.
Dusze er en af de regioner, der blev ramt af et jordskælv med en beregnet styrke på 7,4 i 1999. Det er det værste jordskælv, der har ramt Tyrkiet i flere årtier.
17.000 mennesker mistede livet i jordskælvet.
Fagfolk har længe advaret om, at et stort jordskælv kan ramme Istanbul, der i stort omfang tillader bygninger uden sikkerhedsforanstaltninger.