Historisk: Ny SMV-regering præsenteres torsdag

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne går sammen om at danne en regering over midten efter valget.

En ny regering præsenteres torsdag og vil bestå af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, som har forhandlet siden folketingsvalget 1. november.

Det oplyser fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) efter et besøg hos dronningen på Amalienborg tirsdag aften.

– Jeg har her til aften meddelt Hendes Majestæt Dronningen, at det kan vi. På torsdag præsenteres en ny regering, som består af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, siger Mette Frederiksen.

De tre partier bliver med 89 mandater en flertalsregering, da de nordatlantiske mandater traditionelt blander sig uden om dansk indenrigspolitik.

Flertalsregeringer er en sjældenhed i dansk politik, hvor der ofte er mindretalsregeringer. Regeringen vil dog stadig søge brede aftaler.

– Vi vil aktivt afsøge og afdække, om vi kan lave bredere flertal end det, vi præsenterer i kraft af os selv.

– Der er masser af kompromisser, men endnu vigtigere er der masser af ambitioner, siger Mette Frederiksen.

Et regeringsgrundlag præsenteres onsdag, mens regeringen præsenteres torsdag.

De Radikale forlod forhandlingerne tidligere tirsdag.

/ritzau/

close

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LÆS:  Fiasko: Uskarpt landshold forlader VM efter ny skuffelse

Om redaktionen

Vis alle artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *