Bayern München henter knivskarp CL-sejr i Istanbul

Galatasaray var bedst i en time, men effektive Bayern München hentede en 3-1-sejr i Istanbul.
Foto: AA

Bayern München har maksimumpoint efter tre kampe i Champions League og topper FC Københavns gruppe.

Det står klart, efter at sydtyskerne tirsdag slog Galatasaray 3-1 på udebane, selv om tyrkerne var bedst i den første time og kreerede rigeligt med chancer til flere end det ene mål.

Galatasaray har fire point på andenpladsen i gruppe A, hvor FCK og Manchester United har henholdsvis et og nul inden deres indbyrdes møde på Old Trafford.

Bayern München brød kortvarigt den massive lydkulisse i Istanbul, da Kingsley Coman efter syv minutter fladt sparkede bolden i kassen til 1-0 efter en omstilling, hvor Leroy Sané leverede assisten.

Foto: AA

Galatasaray lod sig dog ikke slå ud og skabte mere end en håndfuld meget farlige situationer i opgørets første times tid, hvor Bayern var på hælene.

Bayern-keeper Sven Ulreich og manglende marginaler holdt dog udbyttet nede på den udligning, som stjerneangriberen Mauro Icardi satte ind med en “Panenka” på et straffespark efter en halv time.

Efterhånden slap værternes kræfter dog op, og det straffede Bayern effektivt med mål af Harry Kane og Jamal Musiala, som assisterede hinandens træffere.

Foto: AA

I tirsdagens anden tidlige kamp besejrede sidste sæsons tabende finalist, Inter, på hjemmebane Salzburg med 2-1.

For gæsterne spillede både Mads Bidstrup og Maurits Kjærgaard fra start, og sidstnævnte lagde bolden til rette, da israeleren Oscar Gloukh efter en lille times spil hamrede en udligning i nettet.

På hver sin side af det mål lynede Alexis Sánchez og Hakan Çalhanoglu.

LÆS:  FCK smider føring og taber til Bayerns stjerner

Inter topper gruppe C med syv point, mens Salzburg har tre point på tredjepladsen.

/ritzau/

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *