Tyrkiets udenrigsminister Fidan: Der er akut brug for en våbenhvile i Gaza

Tyrkiets udenrigsminister Hakan Fidan på mødet med sin amerikanske kollega, Antony Blinken i Ankara opfordrede til en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza og understregede behovet for at arbejde sammen for en tostatsløsning.   
Tyrkiets udenrigsminister, Hakan Fidan, har mandag diskuteret situationen i Gaza med sin amerikanske kollega Blinken. -Foto: AA

 

Af Cengiz KAHRAMAN  / danturk.com
cengiz@danturk.com

Tyrkiets udenrigsminister Hakan Fidan på mødet idag med USA’s udenrigsminister, Antony Blinken i Ankara har understreget, at der er akut brug for en våbenhvile i Gaza.

Ifølge oplysninger fra diplomatiske kilder understregede den tyrkiske udenrigsminister Hakan Fidan over for sin amerikanske kollega Blinken behovet for at forhindre Israel i at angribe civile og fordrive folk i Gaza og straks erklære fuld våbenhvile.

Det skriver det tyrkiske nyhedsbureau, Anadolu Ajansi.

USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, har mandag diskuteret situationen i Gaza med sin tyrkiske kollega Hakan Fidan. På mødet har Fidan og hans amerikanske modpart også drøftet mulighederne for at skrue op for den humanitære hjælp til befolkningen i Gaza.

Under de 2,5 timer lange møde blev de to ministre enige om, at civile skal ikke udsættes for daglige israelske luftangreb, og humanitær bistand leveres kontinuerligt og uafbrudt.

I en kommentar til mødet sagde den diplomatiske kilde, at på dagens møde blev behovet for at arbejde sammen for en tostatsløsning også understreget.

Ifølge Anadolu Ajansi, påpegede udenrigsminister Fidan over for Blinken, at bombningen af civile mål og ødelæggelsen af infrastruktur i Gaza er uacceptabel.

Blinken: Vi forsøger at løse denne krise

Blinken holdte et kort pressemøde for amerikanske presse i Esenboga lufthavn i Ankara efter sit møde med udenrigsminister Hakan Fidan i Udenrigsministeriet.

Blinken sagde, at han besøgte forskellige lande i regionen, tog vigtige skridt og holdt møder om evakuering af civile fra Gaza.

LÆS:  Dansk ambassadør i Tyrkiet indkaldt til møde om koranafbrænding

– Hvert af landene gjorde deres bedste for at forhindre konflikten i at sprede sig til regionen ved at bruge deres indflydelse, sagde udenrigsminister Blinken ifølge Anadolu Ajansi.

– Vi har haft meget vigtige drøftelser med landene i regionen for at skabe betingelserne for en varig og bæredygtig fred for israelere og palæstinensere. Vi fortsætter med at arbejde på dette, vi forsøger at løse denne krise, udtalte Blinken.

– Vi er ikke enige om alt med landene i regionen, men vi samarbejder om at arbejde sammen om de vigtigste kritiske spørgsmål, og vi fortsætter med at kommunikere åbent om andre spørgsmål, sagde Blinken og gentog, at vigtige møder blev afholdt.

Foto: AA

Den amerikanske udenrigsminister sagde, at et af de kritiske punkter var “fremskridt i spørgsmålet om gidsler”.

– Det er noget, vi har stort fokus på. Men samtidig mener vi, at en eventuel våbenhvile/humanitær pause også kan hjælpe med at fremme dette forslag, sagde udenrigsministeren.

Blinken bemærkede, at de fokuserede ikke kun på Gaza, men også på, hvad der sker på Vestbredden.

– Vi har meget klart udtrykt vores bekymring over ekstremistisk vold på Vestbredden. Vi har hørt, at den israelske regering har forpligtet sig til at håndtere dette problem mere effektivt, og vi følger meget nøje, mens dette sker, tilføjede Blinken i lufthavnen i Tyrkiets hovedsted, Ankara.

Blinkens møde med den tyrkiske udenrigsminister finder sted under en større rundtur i Mellemøsten.

Blinken mødtes med udenrigsministrene fra Jordan, Egypten, Saudi-Arabien, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater (UAE) i Amman, Jordan, om Israels angreb på Gaza.

Søndag mødtes Antony Blinken med lederen af Det Palæstinensiske Selvstyre, Mahmoud Abbas, i Ramallah på Vestbredden. Abbas krævede i den forbindelse et stop for israelske angreb i Gaza.

LÆS:  Lækkede dokumenter: Rusland ville udnytte Paludans koranafbrændinger

Senere på dagen var Blinken i Cypern, derefter tog han til Iraks hovedstad, Bagdad, og drøftede udviklingen i Gaza med Iraks premierminister, Mohammed Shia al-Sudani.

Fredag besøgte Antony Blinken Tel Aviv og mødtes med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Her blev idéen om en “humanitær pause” i Gaza drøftet, men Netanyahu var afvisende over for en midlertidig våbenhvile.

Da Hamas-krigere angreb Israel 7. oktober, blev omkring 240 personer taget til fange, har de israelske myndigheder oplyst. De tilfangetagne blev derefter bragt til Gaza. Kun enkelte er siden blevet frigivet.

Blandt gidslerne er både israelere og andre nationaliteter.

Flere end 10.000 personer er blevet dræbt i Gaza siden 7. oktober som følge af israelske angreb. Blandt de omkomne er 4104 børn, oplyser Gazas sundhedsministerium.

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *