FN vil have undersøgt amerikaners død på Vestbredden

Et dødeligt skud på en amerikansk kvinde under en protest på Vestbredden skal udredes, siger FN.
Foto: AA

FN kræver en udredning af et dræbende skud mod en amerikansk kvinde i forbindelse med protester mod illegale bosættelser på Vestbredden.

– Vi ønsker at få klarlagt alle omstændighederne og få de ansvarslige draget til ansvar, siger Stéphane Dujarric, talsperson for FN’s generalsekretær, til BBC.

– Civile skal beskyttes under alle omstændigheder, understreger han.

Den 26-årige dræbte kvinde, Aysenur Ezgi Eygi, blev født i Tyrkiet og havde både amerikansk og tyrkisk statsborgerskab.

Ifølge flere kilder blev hun ramt af et skud affyret af israelsk militær under en demonstration uden for byen Beita. I demonstrationen deltog både palæstinensere og en del udlændinge.

Fredag krævede USA, at Israel gennemfører en undersøgelse af, hvad der skete, og den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har fordømt, hvad han kalder “Israels barbariske” handlinger”.

Israels militær har sagt, at det er er ved at undersøge oplysninger om, at en udlænding skulle været blevet dræbt, da der blev affyret skud mod “voldelige aktivister” i området.

Øjenvidner siger til nyhedsbureauet AP, at kvinden ikke udgjorde nogen trussel, da hun blev ramt af et skud i hovedet under protestaktionen.

USA’s regering bekræfter, at det er den tyrkisk-amerikanske kvinde Aysenur Ezgi Eygi, som er død “på tragisk vis”.

– Vi overbringer vores dybeste kondolence til hendes familie og til hendes kære. Vi har travlt med at indsamle oplysninger om omstændighederne ved hendes død, og vi vil sige mere, når vi har erfaret nyt, siger talsmanden for USA’s udenrigsministerium, Matthew Miller.

LÆS:  Putins talsmand: Kornaftale for Ukraine og Rusland er slut

Bosætteres overfald og i nogle tilfælde drab på lokale palæstinensere er stigende i antal. Det er blevet mødt med vrede af Israels vestlige allierede, herunder USA. En række bosættere er blevet omfattet af amerikanske sanktioner.

/ritzau/AFP

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *