Svensk fly flyver over Bornholm ved afvisning af russisk fly

Fredag var det svenske flyvevåben på vingerne for at afvise et russisk fly. Her fløj de over Bornholm.
Foto: Johan Lundahl/Försvarsmakten

Svenske militærfly afviste fredag et russisk rekognosceringsfly over Østersøen sammen med Nato.

De svenske fly krydsede dansk luftrum og Bornholm i forbindelse med opgaven, skriver det svenske flyvevåben på det sociale medie X.

– Sverige er velintegreret i Nato, hvilket blev vist, da man passerede dansk luftrum over Bornholm for hurtigt at nå frem, skriver flyvevåbnet.

Ifølge det svenske medie Expressen deltog et jagerfly af typen Jas 39 Gripen i indsatsen.

Det svenske forsvar har et afvisningsberedskab, som har til opgave at beskytte Sveriges grænser døgnet rundt.

Det danske flyvevåben har et lignende beredskab, som jævnligt også afviser fly over Østersøen.

I starten af september var det danske afvisningsberedskab indtil videre blevet sendt på vingerne 58 gange i 2024. 57 af gangene var der tale om hændelser over Østersøen.

/ritzau/

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LÆS:  Palæstinensiske flag fangede opmærksomheden i Fælledparken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *