Hundredvis marcherede mod krigen i Gaza og krævede svenske sanktioner mod Israel

Af Danturk.com
STOCKHOLM – Hundredvis af mennesker samledes lørdag i den svenske hovedstad Stockholm for at protestere mod Israels angreb på Gaza.
Demonstranterne anklagede Israel for krigsforbrydelser og krævede øjeblikkelige sanktioner og våbenembargo, rapporterer det tyrkiske nyhedsbureau, Anadolu Ajansi.
Demonstrationen fandt sted på Odenplan og var organiseret af flere organisationer. Med bannere med budskaber som “Frihed til Palæstina”, “Stop folkemordet” og “Boykot Israel”, marcherede deltagerne mod den svenske Rigsdag.
Flere råbte slagord som “Børn bliver dræbt i Gaza” og “Frihed til Palæstina” og bar palæstinensiske flag. Undervejs udtrykte demonstranterne skarp kritik af USA og anklagede den amerikanske regering for at medvirke til Israels krigsforbrydelser i Gaza.
Oruba Abu Hammam, formand for Foreningen af Palæstinensiske Akademikere i Stockholm, sagde under demonstrationen:
“Jeg er her i dag for at kræve en ende på folkedrabet og opfordre til våbenembargo og sanktioner mod Israel. Den eneste vej til at stoppe de brutale angreb i Palæstina er gennem et våbenstop.”
Hun opfordrede den svenske regering til at tage ansvar og indføre en officiel våbenembargo mod Israel.