Myndighederne lukker internet og isolerer befolkningen, mens urolighederne breder sig
Af Savas KARAKAPLAN
savas@danturk.com
Iran har de seneste dage været ramt af omfattende uroligheder flere steder i landet, hvor sikkerhedsstyrker er rykket massivt ud mod demonstrationer og sammenstød mellem civile og myndigheder.
Ifølge internationale observatører er der meldinger om anholdelser, sårede og en markant militær og politimæssig tilstedeværelse i større byer, samtidig med at adgangen til information fra landet er blevet stadig mere begrænset.
På iransk statstv sagde en nyhedsoplæser i en direkte udsendelse: “her har vi ikke internet; vi kan kun få adgang til nyhedsbureauerne Mehr og Fars.” Ifølge oplæseren er det reelt kun disse to nyhedsbureauer, der er adgang til i hele landet; alle andre internetforbindelser er fuldstændig afbrudt.
Det egentligt betydningsfulde og opsigtsvækkende ved denne situation er følgende: Radio- og tv-institutionen i Iran er direkte underlagt den religiøse leder Ali Khamenei. At selv en institution, der er underlagt Khamenei, har fået afskåret sin internetadgang, viser derfor klart omfanget og hårdheden af den iværksatte informationsnedlukning. Samtidig afslører dette billede indirekte, at tv-udsendelser og nyhedsindhold ikke udarbejdes på baggrund af rapporter fra felten, uafhængige kilder eller digitale strømme, men via en centraliseret, lukket og på forhånd fastlagt propagandalinje.
Endnu mere opsigtsvækkende er det, at adgangen til hjemmesiderne for de regeringsknyttede officielle og halvofficielle nyhedsbureauer IRNA og ISNA ligeledes er blevet blokeret sammen med alle andre hjemmesider i landet. Dette viser, at internetnedlukningen ikke kun er begrænset til oppositionelle eller uafhængige medier, men at der anvendes et absolut og ikke-diskriminerende informationsisoleringsregime, som også omfatter statens egne nyhedskanaler.
Det fremkomne billede viser, at kommunikationsinfrastrukturen i Iran næsten er sat helt ud af drift, og at offentligheden kun efterlades over for en snæver og ensrettet propagandakanal, der er i fuld overensstemmelse med sikkerhedsapparatet. Denne praksis bør læses som en bevidst strategi for informationskontrol, der i en periode ledsaget af hårde og blodige sikkerhedsindgreb har til formål både at holde den indenlandske offentlighed under kontrol og at forhindre, at udviklingen på stedet når ud til omverdenen.
