Folketinget vælger Venstres Søren Gade som formand

Flertal i Folketinget har valgt Venstres Søren Gade som tingets nye formand efter Henrik Dam Kristensen (S).

Foto: Steen Brogaard, FT

Helt som ventet bliver Søren Gade (V) Folketingets formand. Det står klart efter et møde i folketingssalen onsdag.

Han afløser Henrik Dam Kristensen (S), der ikke genopstillede ved folketingsvalget 1. november.

Søren Gade blev tirsdag valgt som midlertidig formand for Folketinget og havde på forhånd et stort flertal bag sig.

Søren Gade gjorde ved folketingsvalget comeback i Folketinget, efter at han siden 2019 har siddet i Europa-Parlamentet.

Venstre-politikeren træder dermed direkte ind og får det overordnede ansvar for Folketinget, lige efter at han er vendt tilbage til dansk politik.

– Det er nærmest vanvid, når man aldrig selv har haft tanken eller ambitionen om, at man kunne ende dér. Og så står man pludselig her og skal vælges lige om lidt.

– Jeg har sommerfugle i maven, og det bliver jeg ved med, om jeg skulle blive valgt senere i dag, sagde Søren Gade tidligere onsdag.

Han blev første gang valgt ind i Folketinget ved valget i 2001, efter at han i 1999 havde været midlertidigt medlem.

Der er tradition for, at valget til Folketingets formand er præget af konsensus, men der har enkelte gange været kampvalg om posten.

Det skete senest efter folketingsvalget i 1998, da Venstres Ivar Hansen trak sit eget navn på en seddel op af en japansk krukke.

Det betød, at han vandt en lodtrækning over socialdemokraten Birte Weiss.

/ritzau/

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

LÆS:  Jeg er et sprog menneske

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *