Et bredt flertal i Folketinget har besluttet at skrotte det nuværende jobcentersystem. Det skal give borgere og kommuner mere frihed, færre regler og en mere menneskelig indsats.
Af Cengiz KAHRAMAN
cengiz@danturk.com
KØBENHAVN – Danmark tager et historisk opgør med det bureaukratiske og dyre jobcentersystem. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har netop vedtaget en reform, der afskaffer kravet om jobcentre og skærer drastisk ned på kontrol og regler for både borgere og kommuner.
Formålet er klart: mindre bureaukrati, færre regler og en indsats, der giver mening for den enkelte borger.
500.000 færre samtaler og markante forenklinger
Med aftalen bliver omkring 500.000 samtaler fjernet, 70.000 sygemeldte slipper for unødige møder med kommunen, og ni ud af ti sanktioner mod udsatte borgere forsvinder. Indsatsen skal i stedet tage udgangspunkt i borgerens behov – ikke skemaer fra Christiansborg.
A-kasser får mere ansvar de første fire måneder af ledighed, og ledige tæt på arbejdsmarkedet får frit valg af hjælp i samme periode.
Ungdom og virksomheder i fokus
Samtidig investeres der massivt i ungeindsatsen. Det såkaldte „Ungeløftet“ gøres permanent, og der afsættes i alt 2,3 milliarder kroner frem til 2035. Virksomheder får én samlet indgang til kommunen, når de har brug for arbejdskraft.
Derudover investeres 2,3 milliarder kroner i ungeindsatsen, mens kommuner og virksomheder får enklere samarbejde og færre målgrupper.
Et opgør med systemet
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen kalder det den største forenkling nogensinde:
– Vi laver danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsesindsatsen og skaber en ny og mere værdig indsats, der skal hjælpe ledige i arbejde. Vi bygger et nyt system op, der er enklere og mere værdigt. Regeltyranniet stopper her, siger hun.
Økonomiminister Stephanie Lose understreger, at kommunerne fremover selv beslutter, hvordan indsatsen skal organiseres – jobcentre bliver ikke længere et krav.
Større frihed og færre regler
Reformen møder bred opbakning fra både regeringspartier og opposition. Partier som Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti peger alle på, at færre regler og større frihed for kommunerne og borgerne er afgørende skridt i den rigtige retning.
– Vi har længe ønsket et opgør med de firkantede regler. Nu får vi et system, der ser mennesket frem for processen, siger Konservatives Dina Raabjerg.
Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti glæder sig også:
– Vi gør endelig op med, at folk kastes rundt i systemet til nytteløse samtaler. Jeg er tilfreds med, at DF har forhandlet hjem, at der nu skal gøres op med kriminelle udlændinge på førtidspension samt den store overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere. Derudover får vi fjernet modregning, der har ramt mange pensionister hårdt, og vi styrker indsatsen mod misbrug af førtidspension, siger han.
Tillid til borgerne i centrum
Ministre og ordførere fremhæver især den nye tillidsbaserede tilgang, hvor indsatsen i højere grad tilpasses den enkeltes behov fremfor at være styret af skemaer og krav fra Christiansborg.
– Mennesker vil gerne kunne selv – og de kan mest, når vi møder dem med positive forventninger og reelle muligheder, siger Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne.
Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister, kalder aftalen en styrkelse af menneskelig værdighed:
– Vi har set for mange eksempler på uværdig behandling i systemet. Det retter vi op på nu, siger hun.
Fokus på unge og fleksibel indsats
Reformen løfter også indsatsen for unge. Det såkaldte “ungeløft” gøres permanent, og investeringerne øges. Samtidig skal ledige tæt på arbejdsmarkedet selv kunne vælge, hvem der hjælper dem i gang, og a-kasserne får en større rolle i opstarten.
Radikale Venstres Samira Nawa glæder sig over fokus på de unge:
– Vi har kæmpet for en indsats, der giver mere mening for næste generation. Nu får vi det, siger hun.
Milliardbesparelser og investering i velfærd
Aftalen forventes at give varige besparelser på 2,7 milliarder kroner, som kan bruges andre steder i velfærden – eksempelvis i psykiatrien. Samtidig sikres der midler til mentorordninger og støtte til de mest udsatte borgere.
Socialdemokratiets Jens Joel kalder reformen både menneskelig og effektiv:
– Det handler ikke om kontrol, men om at hjælpe folk i arbejde på en måde, der giver mening for den enkelte, siger han.
Den nye model skal implementeres gradvist og evalueres løbende, så erfaringer kan bruges til at justere indsatsen fremover.
Reformen markerer et kursskifte i dansk beskæftigelsespolitik – fra standardiseret kontrol til fleksibel tillid.
Stort opgør med jobcentre og krav til ledige
Færre samtaler, færre regler og mindre sanktionering er del af den største reform af området nogensinde.
Der er en række markante ændringer med aftalen om en ny beskæftigelsesreform, som et politisk flertal har vedtaget onsdag.
Læs mere her:
* Kommunerne bestemmer fremover selv, om de vil have et jobcenter, eller om det skal nedlægges.
* Op mod 70.000 sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal fremover ikke til samtale hos kommunen, hvis de er sygemeldt i mindre end 26 uger.
* Antallet af samtaler i kommuner og a-kasser reduceres med 500.000 ifølge et skøn. Det betyder blandt andet, at der ventes 3500 færre sagsbehandlere.
* Ni ud af ti sanktioner over for blandt andre langtidsledige ventes at bortfalde. Det betyder blandt andet, at nedsættelse af kontanthjælpen kun skal benyttes, “hvis tilliden mellem sagsbehandler og borger brydes”.
* Kommunerne kan undtage én ud af fire ledige, der godt kan selv. Det betyder, at man ikke skal leve op til obligatorisk krav til samtaler og aktivering i de første seks måneders ledighed.
* Kommuner og a-kasser får mulighed for at afholde færre samtaler. Det betyder blandt andet, at dagpengemodtagere skal til færre samtaler end i dag, hvor der er krav om seks samtaler i de første seks måneders ledighed.
* Med reformen ventes det, at der kan blive sparet 2,7 milliarder kroner, hvilket svarer til over en fjerdedel af de nuværende udgifter på området, som kaldes det dyreste system i verden.
Kilde: Ny beskæftigelsesreform.
Kilder: Ritzau, DR og andre danske medier
