Hvem kan Filippa Falkenberg stole på, da et mord sætter Køge i brand?

Om bogen: Udkommer 14. marts I Genre: Skønlitteratur / krimi I Vejl. pris: 269,95 I Format: Indbundet med smudsomslag I Sider: 435 I ISBN:  9788775961429

Hvor galt kan det gå, hvis vores grundlæggende tillid til  samfundet og til hinanden forsvinder? Det undersøger Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm i deres nyeste krimi, som dels er skrevet ud fra forfatternes oplevelser af den svigtende tillid i alle lag af samfundet og dels ud fra virkelige, uopklarede hændelser på Sostrup Kloster.

En succesfuld, hovedrig erhvervsmand findes dræbt på sit gods nær Køge, og på under et døgn forvandles den lille by til et virvar af demonstranter og kampklædt politi – og politikvinden Filippa Falkenberg skal opklare mordet, før situationen eskalerer.

Den dræbte, Ernst Stauning Banefelt, stod bag udviklingen af en vaccine mod fedme, og var derfor kommet på kant med flere antiautoritære grupper, der mistænkte ham for at være en del af et større komplot. I første omgang virker konspirationsteoretikerne også som oplagte mistænkte, på grund af den spektakulære måde Banefelt blev slået ihjel på.

Men er de antiautoritære, der fylder Køges gader, fjenden, eller forsøger nogen blot at dække over noget langt større ved at skyde skylden på dem, fordi det er oplagt?

Efterhånden som uret tikker, går det op for Filippa Falkenberg, at løsningen på mordgåden skal findes i et afsidesliggende kloster, og at de svar, hun finder, også har konsekvenser for hende selv og dem, hun elsker.

Klosterkvinden udkommer på Forlaget Falco og på lyd hos Mofibo.

Om forfatterne:  LISBETH ZORNIG (f. 1968) er forfatter og debattør, og har udgivet selvbiografier, børnebøger og fagbøger. MIKAEL LINDHOLM (f. 1961) er journalist og forfatter, som har arbejdet som politisk reporter, erhvervsjournalist og som redaktionschef på Dagbladet Børsen. Parret debuterede i 2016 med spændingsromanen Bundfald og har udgivet i alt otte bøger sammen. Dødens druer og Heksejagt i Filippa Falkenberg-serien er udgivet af Falco i samarbejde med Mofibo.

LÆS:  Fra trækfugl til standfugl (4. del af 4)

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *