Sverige vil sende krigsskibe til Ukraine med milliardhjælp

Den hidtil største hjælpepakke fra Sverige til Ukraine skal ifølge regeringen indeholde ti krigsskibe.
Foto: AA

Den svenske regering vil med en donation på 7,1 milliard svenske kroner sende den hidtil største militære hjælpepakke til Ukraine.

Hjælpepakken indeholder ti krigsskibe, 20 gruppebåde og undervandsvåben.

– Vi fortsætter med at støtte Ukraine på grund af medmenneskelighed og anstændighed. Rusland har iværksat en ulovlig, uprovokeret og uforsvarlig krig, siger forsvarsminister Pål Jonson på et pressemøde.

De 7,1 milliard svenske kroner svarer til 4,71 milliarder danske kroner.

Undervandsvåbene omfatter blandt andet miner og torpedoer.

– Hvis Ukraine skal vinde krigen, skal russerne også bekæmpes på strande, floder og i andre maritime miljøer, siger Pål Jonson ifølge TT.

Krigsskibene skal primært forsvare Ukraines kyster, men kan også bruges på landets floder.

Desuden vil den svenske regering sende luftforsvarssystemet RBS 70, granatgeværer, artilleriammunition og panserværnsvåben til Ukraine.

Den svenske donation kommer få dage før årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine. Det var 24. februar 2022, at Rusland invaderede nabolandet.

Sverige har foreløbig bidraget med militærstøtte til Ukraine for 30 milliarder svenske kroner. Det svarer til 19,9 milliarder danske kroner.

Den svenske forsvarsminister ser den nye hjælpepakke som et vigtigt signal til omverdenen om, at Sverige bliver ved med at hjælpe Ukraine.

– Skulle Rusland vinde denne forfærdelige krig, får Sverige væsentligt større sikkerhedsproblemer end i dag, siger Pål Jonson.

Den største enkeltstående del af donationen udgøres af artilleriammunition, som er to milliarder svenske kroner værd.

/ritzau/TT

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

LÆS:  Mødet mellem præsident Erdogan og Putin er begyndt

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *