Erdogan: Tyrkiet kan gå ind i Israel for at hjælpe palæstinensere

Under tale i sin hjemby siger Erdogan, at Tyrkiet kan gå ind i Israel ligesom i Libyen og Nagorno-Karabakh.
Foto: AA

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger, at Tyrkiet måske kunne finde på at gribe ind og hjælpe palæstinenserne ved at gå ind i Israel i Israel.

I en tale søndag siger han, at landet kunne finde på at gå ind på samme måde, som det har gjort i Libyen og Nagorno-Karabakh.

Men han uddyber ikke, hvilken form indgriben der kan blive tale om.

Erdogan har hele tiden været stor modstander af Israels offensiv i Gaza.

Hans udtalelser om krigen i Gaza kommer i forbindelse med en tale, hvor han også roser sit lands forsvarsindustri.

– Vi skal være meget stærke, så Israel ikke kan gøre den form for latterlige ting mod Palæstina.

– Ligesom vi gik ind i Karabakh, ligesom vi gik ind i Libyen, sådan kan vi gøre noget lignende mod dem, siger Erdogan til partifæller i konservative AKP i sin hjemby Rize.

– Der er ikke nogen grund til, at vi ikke kan gøre det, siger han videre i en tale, der er blevet vist på tv.

Repræsentanter for AKP har ikke umiddelbart svaret på henvendelser om at få uddybet Erdogans udtalelser.

Israels udenrigsminister, Israel Katz, sammenligner på det sociale medie X Erdogan med Saddam Hussein.

– Erdogan går ned ad samme vej som Saddam Hussein og truer med at angribe Israel. Han bør blot huske, hvad der skete der, og hvordan det sluttede, skriver Katz.

Erdogan lader med sine udtalelser om en indgriben i Israel til at henvise til, hvordan Tyrkiet tidligere har grebet ind i andre lande.

LÆS:  Ikke-vestlige indvandrere er strømmet i job under opsving

I 2020 sendte Tyrkiet militært personel til Libyen for at støtte den FN-støttede regering.

Tyrkiet har afvist at have spillet en direkte rolle i Aserbajdsjans militæroperationer i Nagorno-Karabakh.

Men sidste år lød det, at landet anvendte “alle midler”, heriblandt militærtræning og modernisering, for at støtte sin nære allierede.

/ritzau/Reuters

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *