Ikke-vestlige indvandrere er strømmet i job under opsving

Opsvinget på arbejdsmarkedet har medført, at ikke-vestlige indvandrere er i beskæftigelse som aldrig før.

Mens det danske arbejdsmarked har slået job-rekord på job-rekord, har særligt én gruppe benyttet opsvinget til at komme ud på arbejdsmarkedet: ikke-vestlige indvandrere.

På baggrund af tal fra Danmarks Statistik har Dansk Erhverv regnet sig frem til, at 127.300 ikke-vestlige indvandrere i tredje kvartal 2022 var i beskæftigelse i Danmark.

Det er det højeste antal nogensinde.

Hele det danske arbejdsmarked har i år slået rekord på rekord for antallet af lønmodtagere.

Ifølge Dansk Erhverv er særligt beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere steget – faktisk med 90 procent over ti år.

Det er en gruppe, som har haft en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end andre grupper, og som har haft svært ved at få foden ind på arbejdsmarkedet generelt, siger seniorøkonom i Dansk Erhverv Kristian Skriver.

– De har stadig en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end andre grupper, men de seneste år har der været en enorm stor beskæftigelsesfremgang blandt netop ikke-vestlige indvandrere.

– Det betyder, at forskellen er blevet mindre.

Når beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere er steget mere end beskæftigelsen generelt, betyder det, at forskellen i andelen i beskæftigelse er blevet mindre.

Det er dog stadig en forskel, hvor ikke-vestlige indvandrere i mindre grad er i beskæftigelse. Gruppen bliver også stadig fremhævet som en mulig kilde til mere arbejdskraft.

Eksempelvis har den nye regering fremhævet øget beskæftigelse hos ikke-vestlige indvandrede som en vej til at øge arbejdsudbuddet med 40.000.

Efter flere år, hvor flere og flere er kommet i arbejde, er der de næste år udsigt til en opbremsning i dansk økonomi. Dels skal dansk økonomi kæmpe videre med inflationen. Dels vil dårligere tider i andre lande måske udfordre eksporten.

LÆS:  Danmark giver 10 mio. kr. i humanitær støtte til oversvømmelserne i Pakistan

– Fremadrettet er udsigten for beskæftigelsen samlet set svækket for 2023. Vores forventning er, at beskæftigelsen falder. Vi forventer også, at beskæftigelsen falder for den her gruppe, siger Kristian Skriver.

– Men vi forventer ikke, at det bliver slået ti år tilbage. For så snart man har fået foden ind på arbejdsmarkedet, tror vi også, at det er lettere at holde fast.

/ritzau/

close

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Om redaktionen

Vis alle artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *