Ny akutpakke til Ukraine på 265 millioner kroner

Den nye SVM Regering øger støtten til Ukraine med akutpakke II, som skal hjælpe ukrainere med at klare sig igennem vinteren.

Danturk.com

Ruslands målrettede angreb på Ukraines kritiske infrastruktur såsom vand, energi og varmeforsyning udgør en alvorlig trussel for befolkningen i Ukraine.

En stor del af energiinfrastrukturen i Ukraine er kritisk beskadiget. De humanitære behov er enorme. Mange ukrainere kan være tvunget til at forlade deres hjem på grund af kulde, aktive kamphandlinger og manglende adgang til basale fornødenheder.

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

”Rusland har systematisk bombet den civile infrastruktur i Ukraine for at skabe størst mulig nød og knække den ukrainske modstandskraft. Vi står last og brast med ukrainerne i deres modstandskamp. Den nye akutpakke vil især gå til helt basale behov såsom husly, rent vand, varmt tøj og strøm, så ukrainerne kan klare sig helskindet igennem den hårde vinter,” siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen.

Den nye støtte bygger videre på den omfattende danske indsats siden Rusland indledte sin invasion af Ukraine den 24. februar 2022.

Den danske støtte til Ukraine siden invasionen beløber sig til mere end en milliard kroner til civile og humanitære indsatser.

Danmark har taget et særligt ansvar for at støtte byen Mykolaiv. En del af akutpakken vil derfor også gå til at genoprette vand- og varmeforsyning i Mykolaiv.

Baggrund:

Støtten under akutpakke II vil blive implementeret af udenrigsministeriets partnere:

– UNOPS (FN’s Kontor for Projektledelse): 132,6 mio. kroner

– Dansk Flygtningehjælp: 25 mio. kroner

– EBRD (European Bank for Reconstruction and Development) ‘Ukraine Crisis Response Special Fund’ 30 mio. kr.

LÆS:  Omkring 20 svenskere er anholdt i lufthavn med sorte penge

– FN’s Humanitære Landefond (OCHA): 35 mio. kr.

– FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR): 30 mio. kr.

– FN’s Børnefond (UNICEF): 10 mio. kr.

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *