Fra de gamle tyrkiske samfunds Nardugan-fester (Solen fest) til det moderne juletræ – hvordan én tradition blev et globalt symbol på lys og håb.
Af Huseyin DUYGU
huseyin@danturk.com
Jul er en kristen højtid, der hvert år fejres hovedsageligt den 24. og 25. december til minde om Jesus fødsel.
Nytårsaften derimod er ikke en religiøs højtid, men en aften, der fejres i mange lande verden over som markering af afslutningen på et år og begyndelsen på det næste.
Tjekkiet, Polen, Tyskland, Schweiz, Østrig, Norge, Danmark, Island, Sverige, Argentina, Colombia og Brasilien er blandt de lande, hvor den 24. december markerer begyndelsen på julen, og festlighederne starter typisk først om eftermiddagen.
Alle kirker underlagt det Økumeniske Patriarkat i Konstantinopel fejrer jul den 25. december, hvilket også er traditionen i lande som Rusland, Grækenland og Serbien.
Juletræet og årets afslutning
Når december nærmer sig, og vi forbereder os på at tage hul på et nyt år, bliver byens gader og vores hjem oplyst af smukke, pyntede juletræer. For nogle markerer træet julens glæder, mens det for andre symboliserer lys og håb i en mørk tid. Men vidste du, at traditionen med at pynte et træ har rødder langt dybere end kristendommen – helt tilbage til de gamle tyrkiske samfund?
Nardugan: Solens fest
Den tyrkiske sumerolog Muazzez İlmiye Çig har kastet lys over, hvordan juletræets tradition kan spores tilbage til tyrkiske samfunds Nardugan-fester (Solen fest), som fejrede vintersolhvervet. Her markerede man årets længste nat og solens tilbagevenden som en sejr for lyset over mørket.
Tyrkiske stammer betragtede træet som et symbol på liv og evighed, og de pyntede det med bånd og ønsker, en tradition som stadig kan ses i visse ritualer, hvor man binder stofstykker på træer som bøn eller håb.
Fra ritual til global symbolik
Det er dog ikke kun de tyrkiske samfund, der har set træet som noget særligt. I oldtidens Egypten bragte man grønne palmegrene ind i hjemmet som symbol på livets sejr over døden. Romerne fejrede Saturnalier ved at dekorere grene for at ære landbrugsguden Saturn. Og i Skandinavien havde man i førkristen tid en særlig respekt for grantræet, som man betragtede som helligt.
Juletræet i moderne tid
Den juletræstradition, vi kender i dag, blev først dokumenteret i Tyskland i det 16. århundrede. Her pyntede man træer med lys, frugter og smukke dekorationer, der symboliserede livets overflod og lys i mørket. Traditionen spredte sig siden til resten af Europa, Amerika og videre ud i verden.
Fælles symbol på håb
Selvom juletræet i dag er forbundet med julen, er dets oprindelse et smukt eksempel på, hvordan forskellige kulturer kan dele og videreføre traditioner.
Uanset om det er som en del af Nardugan, jul eller nytårsfejring, bringer træet en følelse af samhørighed og optimisme, der har været en konstant i menneskets historie.
