Flertallet mener VAR-teknologien ikke fungerer optimalt
Af Danturk.com
Et flertal af de norske fodboldklubber har stemt for at afskaffe VAR (Video Assistant Referee) i norsk fodbold.
Beslutningen blev truffet ved en afstemning blandt klubberne i Eliteserien og OBOS-ligaen, organiseret af Norsk Toppfotball (NTF).
Ifølge oplysninger fra Norsk Toppfotballs hjemmeside, afstemningsresultatet viser, at 19 klubber stemte nej til at videreføre VAR, mens 13 klubber stemte ja.
På baggrund af afstemningen har NTF besluttet at anbefale det norske fodboldforbund (NFF) at indstille brugen af VAR “hurtigst muligt”.
Det oplyser den norske ligaforening, Norsk Toppfotball, på sin hjemmeside.
– Vi ser, at teknologien har potentiale, men kan konstatere med dagens diskussion og efterfølgende afstemning, at størstedelen af vores klubber mener, at den nuværende udgave af VAR ikke fungerer godt nok, udtaler Cato Haug, formand for Norsk Toppfotball.
Endelig beslutning i marts Forslaget om at afskaffe VAR skal nu behandles på det norske fodboldforbunds årlige møde i marts.
Indtil da er der stadig en mulighed for, at videoteknologien kan forblive en del af norsk fodbold.
VAR blev indført i norsk fodbold for to år siden, men det har ikke vundet bred opbakning blandt hverken klubber eller fans. Senest har massive fanprotester gjort sig bemærket.
I sommer blev en kamp mellem Rosenborg og Lillestrøm afbrudt, da fans kastede fiskefrikadeller, røgbomber og tennisbolde på banen i protest mod VAR.
Afstemningen blandt klubberne markerer et vendepunkt i diskussionen om VAR i Norge og lægger pres på NFF for at tage en endelig beslutning om teknologiens fremtid i norsk fodbold.