På togt til Konstantinopel

På togt til Konstantinopel
– skibspræst Diderik Tops rejsejournal mellem København og Konstantinopel 1757-1758.  Bogen ’På togt til Konstantinopel’,  er skrevet af Dan H. Andersen og Stefan Torfason. Bogen udkom 5. marts af forlaget Frydenlund

Tre år før Carsten Niebuhr: Nyfunden rejsejournal skildrer dansk diplomati under Frederik 5.
Diderik Tops journal om togtet fra København til Konstantinopel har ligget glemt i arkiverne i 250 år, men nu udkommer den endelig i bogform. På togt til Konstantinopel fortæller den dramatiske historie med storme og uvejr, sygdom og selvmord, fremmede kulturer og karantæner.

Diderik Tops skildring af rejsen fra Danmark til Konstantinopel, som for første gang udkommer på bogform. Ekspeditionen var tre år før Carsten Niebuhrs, det var her, man lærte at navigere rundt i Middelhavet, og det er den første danske kilde, vi kender til, der beskriver den osmanniske hovedstad. Det er en fortælling om storme og uvejr, sygdom og selvmord, fremmede kulturer og karantæner, men også et unikt indblik i 1700-tallets flåde og diplomati.

Kaffekander, sukkerskåle, fade, sakse, teskeer, lysestager, bækkener og flasker formet som pærer – alt i guld og sølv. Det var blot en del af den gigantiske gave, som Frederik 5. donerede til sultanen i Konstantinopel i 1758 for at markere indgåelsen af den dansk-osmanniske freds- og venskabstraktat.

I dag er alle kostbarhederne forsvundet, men den dramatiske rejse lever videre i Diderik Tops skildring. Som skibspræst på linjeskibet Island nedfældede han detaljerede beskrivelser om rejsen og besøget i den osmanniske hovedstad. Hans rejsejournal er i dag en uvurderlig kilde og førstehåndsskildring fra et dansk flådetogt til det østlige Middelhav og den første længere danske beskrivelse af Konstantinopel, som vi kender til – tre år før Carsten Niebuhr og hans rejsefæller ankom til byen.

På togt til Konstantinopel er Diderik Tops komplette rejsejournal indledt med en grundig introduktion af alt, der ledte op til rejsen, fra forhandlingerne op til traktaten over udrustningen af skibene til den lange sejlads ud og hjem. Den er et unikt indblik i 1700-tallets flåde og diplomati, men først og fremmest er det en fortælling om en dramatisk rejse til søs.

LÆS:  Galatasarays modstander FCK er effektiv mod tyrkiske hold

Stefan Torfason (f. 1945 i Island) er pensioneret lærer med en lang, praktisk erfaring inden for søfart og en indgående viden om krigsskibe i 1700-tallet. Dan H. Andersen (f. 1956) er historiker, ph.d. og forfatter til anmelderroste bøger om Store Nordiske Krig, Tordenskiold, Marie Grubbe og Krystalnatten. Han blev kåret som årets faghistoriske forfatter i 2022.

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *