DFDS køber logistiknetværk til Tyrkiet

Transportselskabet betaler 1,9 milliarder kroner for netværk med 3700 ansatte med hovedkontor i Istanbul.
Foto: dfds.com.tr

DFDS udvider sit i forvejen store transportnetværk med et opkøb, der er centreret omkring Bosporusstrædet.

Selskabet fortæller i en fondsbørsmeddelelse, at det har købt tyrkiske Ekol Logistics’ internationale transportnetværk, der forbinder Tyrkiet og Europa.

Prisen er 1,9 milliarder kroner. For de penge får man en årlig omsætning på 3,5 milliarder kroner og 3700 ansatte oven i de 26 faciliteter, 1300 lastbiler og 3900 trailere, netværket råder over.

Netværket er i forvejen den største kunde i DFDS’ fragtfærgeforretning i Middelhavet, og opkøbet har været i proces i næsten to år, siden parterne offentliggjorde planerne første gang.

– Transport af store trailervolumener pålideligt og effektivt gennem kombinationer af vej, færge og jernbane er vores kerneforretning.

– Derudover er det vores overbevisning, at Tyrkiets rolle som produktionshub for Europa vil blive forstærket i fremtiden, da nearshoring flytter forsyningskæder tættere på slutmarkeder, siger Torben Carlsen, der er administrerende direktør for DFDS.

Nearshoring er et udtryk, der dækker over fremgangsmåden, hvor en virksomhed får arbejde udført i et nærtliggende land, oftest fordi det er billigere.

Det står i modsætning til offshoring, hvor arbejdet bliver udført i et fjerntliggende land, for eksempel Kina.

I forbindelse med opkøbet har DFDS justeret sin resultatforventning for 2024 – forudsat at handlen som ventet falder på plads i begyndelsen af fjerde kvartal.

Nu forventer selskabet en omsætningsfremgang på 8-11 procent mode de tidligere udmeldte 5-8 procent.

Driftsresultatet forventes fortsat at ende mellem 2,0 og 2,4 milliarder kroner.

/ritzau/

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

LÆS:  Skibe med korn sejler igen fra ukrainske havne

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *