Sikkerhed, økonomi og Grønland præger et valg, der kan ændre landets kurs
Af Danturk.com
KØBENHAVN – Danmark samt rigsfællesskabets områder Grønland og Færøerne går i dag til valg i en usædvanlig og spændt international situation.
Vælgerne skal sammensætte det 179 mandater store Folketing – et valg, der ikke kun afgør den næste regering, men også retningen for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik i de kommende år.
Over 4,3 millioner vælgere ud af en befolkning på omkring seks millioner kan stemme. Valgstederne åbnede klokken 08.00 og lukker klokken 20.00.
Valg i en tid med globale spændinger
Valget finder sted midt i en række internationale kriser.
Krigen mellem Rusland og Ukraine, spændingerne mellem USA, Israel og Iran samt øget stormagtsrivalisering i Arktis påvirker direkte Danmarks strategiske position.
Særligt forholdet til USA og den fornyede debat om Grønland har sat sit tydelige præg på valgkampen. Udmeldinger fra USA’s præsident Donald Trump om Grønland – herunder kritik af sundhedssystemet – har øget det politiske pres både i København og Nuuk.
Samtidig er spørgsmålet om Europas sikkerhed og oprustning blevet et centralt tema i valgkampen.
Frederiksen går efter en ny periode
Statsminister Mette Frederiksen, der har siddet på posten siden 2019, har udskrevet valg før tid og søger nu et nyt mandat.
Hun har under valgkampen åbnet for en fortsættelse af en bred midterregering på tværs af blokke og forsøgt at bryde med den traditionelle opdeling mellem rød og blå blok.
Men meningsmålingerne peger på et usikkert udfald. Rød blok har et forspring, men mangler muligvis flertal, mens blå blok kan få en afgørende rolle, hvis styrkeforholdet tipper.
Partiet Moderaterne, ledet af Lars Løkke Rasmussen, kan ende som tungen på vægtskålen, mens Venstre under Troels Lund Poulsen risikerer tilbagegang.
Økonomi og velfærd i centrum
Indenrigspolitisk har økonomi og velfærd domineret debatten.
Blandt de mest omdiskuterede forslag er:
- En formueskat på 1 procent for de rigeste
- Beskatning af boliggevinster
- Lavere moms på fødevarer
- Tiltag mod stigende leveomkostninger
- Styrkelse af uddannelsessystemet
Socialdemokratiet vil med en ny formueskat skaffe omkring 6 milliarder kroner årligt, som blandt andet skal bruges på skoler. Samtidig foreslås det at fjerne ejendomsværdiskatten for billigere boliger.
Pensionsalderen er også et centralt tema. Frederiksen har meldt ud, at den automatiske stigning bør genovervejes.
Strammere udlændingepolitik
Udlændinge- og asylpolitik er igen et af de mest kontroversielle emner.
Særligt partier på højrefløjen ønsker:
- Strammere kontrol med indvandring fra ikke-vestlige lande
- Udvisning af kriminelle udlændinge
- Mulighed for at fratage statsborgerskab
- Også antallet af ukrainske flygtninge er blevet en del af debatten.
Grønland og Færøerne spiller en rolle
Valget omfatter hele rigsfællesskabet. Grønland og Færøerne vælger hver to medlemmer til Folketinget.
I Grønland er sundhedsvæsenet blevet et centralt tema. Ifølge analyser fra DR er der bred politisk enighed om behovet for markant flere investeringer og større dansk engagement.
Det kan få betydning for relationerne mellem København og Nuuk efter valget.
Et valg der kan ændre retningen
Valgresultatet ventes at få stor betydning – ikke kun for regeringsdannelsen, men for hele Danmarks politiske kurs.
Spørgsmålet er, om den nuværende midterregering kan fortsætte, eller om landet vender tilbage til en klassisk blokopdeling.
Udfaldet kan definere Danmarks politiske landskab i de næste fire år.
Kandidater med tyrkisk baggrund i fokus
Et markant træk ved årets valg er det høje antal kandidater med tyrkisk baggrund.
I alt 14 kandidater fra forskellige partier stiller op til Folketinget. I Danmark bor omkring 80.000 personer med tyrkisk baggrund, hvoraf over 30.000 har stemmeret.
Valgdeltagelsen blandt denne gruppe kan få afgørende betydning – især i de større byer.
Følgende kandidater er blandt de mest fremtrædende:
- Yıldız Akdoğan – Socialdemokratiet
- Zeynep Bardakçı – Venstre
- Halime Oğuz – Socialistisk Folkeparti
- Pil Yıldız – Enhedslisten
- İbrahim Benli – Enhedslisten
- Fatih Baran – Enhedslisten
- Hediye Temiz – Radikale Venstre
- Özkan Koçak – Moderaterne
- Taner Genç – Socialistisk Folkeparti
- Esat Şentürk – Radikale Venstre
- Filiz Sarah Thunø – Socialdemokratiet
- Yurdal Çiçek – Alternativet
- Sinem Dybvad Demir – Enhedslisten
- Ayhan Kılıç – Moderaterne
Deres resultater – og stemmeprocenten blandt vælgere med tyrkisk baggrund – kan blive en afgørende faktor i flere kredse.
