Ny bog fortæller om danske udvandreres aftryk på verden

Mette Buch Jensen, Jeanne Dahl Olsen og Anne Blume: Danskere i verden

Med forord af Stéphanie Surrugue

Danskere i verden
Af Mette Buch Jensen sammen med Jeanne Dahl Olsen og Anne Blume.
Med bidrag af Anders Aamand, Jesper Markward Olsen og Søren Hartmann
Med forord af Stéphanie Surrugue
216 sider
Forlagets pris: 299,95 kr.
Udk. d. 14. april 2023

“Ofte er det mødet med det fremmede, der giver os perspektiver til at forstå, hvem vi er som mennesker – og hvem vi er som danskere”. Sådan lyder det fra Stéphanie Surrugue i forordet til denne bog, som fortæller nye og overraskende historier om, hvor og hvordan danskere præger og har præget verden – både i det helt store og i det ganske små. På godt og på ondt.

Op gennem tiden og helt til i dag er hundredtusindvis af danskere udvandret til fremmede lande og har sat aftryk på verdenshistorien – med Danmark i bagagen.

De seks beboede verdensdele er gennem historien af mange forskellige grunde blevet opsøgt af driftige danskere. De har været opdagelsesrejsende og eventyrere. Helbredere, frelsere og fanatikere. Idealister og aktivister. Undertrykkende slavehandlere, visionære forretningsfolk, toneangivende kunstnere, geniale tænkere eller desperate fattige på jagt efter et bedre liv.

Nogle danskere blev fyrtårne og lyste op. Andre døde og forsvandt i glemsel. Fælles for dem er, at de var lokket af eventyr og drømmen om at finde lykken. Og historien fortsætter – lige nu er danskere overalt på jorden stadig i gang med at skrive sig ind i verdenshistorien.

Bogen udgives i samarbejde med DR.

Mette Buch Jensen er journalist, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Jeanne Dahl Olsen er cand.mag. i Medievidenskab med profil i Journalistik, Aarhus Universitet. Anne Blume er redaktør, DR Livsstil og Fakta, Aarhus, journalist, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

 

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

LÆS:  Ingen taler om det

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *