Norge øger sit militært beredskab

Mens krigen mellem Rusland og Ukraine fortsætter, har det norske forsvar angiveligt øget sit militært beredskab.

Foto: AA

På et pressemøde mandag sagde den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, at der er ingen konkret trussel fra Rusland eller noget andet land direkte.

Ifølge NRK sagde Støre på pressemødet, at Norge står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation i flere årtier.

Niveauet hæves fra fase nul til fase et ifølge NRK. Fase nul er en normalsituation. I fase et arbejder det norske forsvar med at skaffe sig et overblik og en forståelse af situationen.

Fase et til fire dækker over forskellige faser af fredstid. Fase fem er en aktiv operation. Den sjette og sidste fase er en overgang tilbage til normalsituationen.

– Der er ingen indikationer på, at Rusland vil udvide sin krigsførelse til andre lande. Men den øgede spænding gør, at vi er mere udsat for både trusler, efterretninger og påvirkning, siger Jonas Gahr Støre ifølge nyhedsbureauet NTB.

– Det gør det nødvendigt for alle Nato-lande at være mere på vagt.

– Der er ingen grund til at tro, at Rusland vil involvere Norge direkte i krigsførelsen, men vi må være mere på vagt.

På pressemødet peger Jonas Gahr Støre på de droner, der er observeret forskellige steder i Norge, og eksplosionerne på Nord Stream-gasledningerne som årsager til at være mere på vagt.

– Allerede inden krigen begyndte regeringen at arbejde med en styrkelse af beredskabet i Norge. Vi har gjort det flere gange efter krigens udbrud, fastslår Støre.

Han pointerer samtidig, at trusselsituationen er alvorlig.

Ifølge den norske statsminister vil folk ikke komme til at se store ændringer i deres almindelige liv som følge af det øgede beredskab. Han henviser til, at det norske hjemmeværns vagthold i dag kan ses langs kysten.

LÆS:  Han observerer tingene udefra og afspejler dem i sine digte

– Jeg mener, at det er godt, at vi har et synligt militær på vagt i Norge. Men som sagt tror jeg ikke, dette bliver noget særligt synligt indslag i hverdagslivet.

/ritzau/NTB

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *