Læger har fundet nyt våben mod kræft

Kortere indlæggelser, færre genindlæggelser og færre alvorlige komplikationer er det foreløbige resultat af, at kræftpatienter i Region Sjælland tilbydes skræddersyet behandling med hjælp fra sundhedsdata og kunstig intelligens.

Ismail Gögenur, professor og overlæge på Sjællands Universitetshospital. Billedet er taget fra Region Sjællands hjemmeside

Af Danturk.com

Ismail Gögenur og kollegaerne på Center for Surgical Science har fundet en ny vej til få patienterne godt igennem kræftoperationen. Det kan betyde, at flere overlever kræft.

Det skriver Region Sjælland på sin hjemmeside, regionasjaelland.dk.

Forskere fra Sjællands Universitetshospital har med hjælp fra sundhedsdata og kunstig intelligens fundet ud af, at det kan give patienterne bedre muligheder for at komme godt igennem det kirurgiske indgreb, hvor kræften fjernes.

Kortere indlæggelser, færre genindlæggelser og færre komplikationer er resultatet, efter de første 75 patienter med tarmkræft har fået behandlingen.

Ifølge regionasjaelland.dk spiller sundhedsdata og kunstig intelligens en nøglerolle i de gode resultater. Ud fra de to ting kan lægerne skræddersy et behandlingsforløb, der optimerer patienten mest muligt til operation.

– Målet er, at patienten undgår eller får så få komplikationer som muligt ved operationen. Patienterne har bedre muligheder for at komme godt igennem det kirurgiske indgreb og i sidste ende overleve kræften, hvis de fysisk og psykisk er helt klar. Med sundhedsdata og kunstig intelligens kan vi finde ud af, hvad der hjælper den enkelte patient mest, siger Ismail Gögenur, professor og overlæge på Sjællands Universitetshospital, til regionasjaelland.dk.

Forskerne vurderer, at metoden med brug af kunstig intelligens og sundhedsdata kan udbredes til patienter med andre former for kræft – og også andre sygdomme.

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

LÆS:  Sverige: Vi går hård vinter med ringere økonomi i møde

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *