Fem danske vikingeborge optages på Verdensarvsliste

VIKINGEBORGE ER I SELSKAB MED VADEHAVET OG KRONBORG

Vadehavet og Kronborg får selskab af ringborge i blandt andet Køge og Hobro på liste over verdensarv.

Foto: nordjyskemuseer.dk

Fem danske fæstninger fra vikingetiden er blevet tilføjet til Unescos liste over verdensarv.

Unescos verdensarvskomité har søndag besluttet at optage fem danske ringborge fra vikingetiden på listen over verdensarv.

Det drejer sig om Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro, Nonnebakken i Odense, Trelleborg i Slagelse og Borgring i Køge.

Unesco er FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur.

Organisationen udpeger løbende områder og bygningsværker, som menes at være betydningsfulde ikke kun for et enkelt land, men for hele menneskeheden.

Der findes i dag allerede ti andre steder i Danmark, Færøerne og Grønland, som er optaget på Verdensarvslisten. Se dem her:

* Aasivissut – Nipisat, Inuit jagtlandskab mellem is og hav, Grønland (optaget 2018).

* Kujataa, Nordbo- og inuitlandbrug ved randen af indlandsisen, Grønland (optaget 2017).

* Parceforcejagtlandskabet i Nordsjælland (optaget 2015).

* Christiansfeld, Kolding Kommune (optaget 2015).

* Vadehavet, den danske del (optaget 2014).

* Stevns Klint, Stevns Kommune (optaget 2014).

* Ilulissat Isfjord, Grønland (optaget 2004).

* Kronborg, Helsingør Kommune (optaget 2000).

* Roskilde Domkirke, Roskilde Kommune (optaget 1995).

* Jelling-monumenterne, Vejle Kommune (optaget 1994).

Kilde: Kulturministeriet.

/ritzau/

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *