Nye medlemmer af Det Nationale Integrationsråd skal rådgive om integrationsindsatsen i Danmark

Det nye Nationale Integrationsråd er den 15. juni 2022 blevet nedsat af udlændinge- og integrationsministeren. De 14 nye medlemmer har forskellige baggrunde og erfaringer, og medlemmerne skal bl.a. rådgive ministeren om integrationsindsatsen i Danmark. Heriblandt to personer med tyrkisk baggrund.

Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek. Foto: uim.dk

Danturk.com

Udlændinge- og Integrationsministeriet meddeler i et nyhedsbrev at den 15. juni 2022 blev det nye Nationale Integrationsråd nedsat af udlændinge- og integrationsministeren. Rådet skal bl.a. rådgive udlændinge- og integrationsministeren om spørgsmål af betydning for integrationsindsatsen i Danmark. Rådet skal endvidere holde sig orienteret om spørgsmål, som kan have betydning for integrationsindsatsen i Danmark, heriblandt den kommunale integrationsindsats,

”Jeg er utrolig glad og tilfreds med den nye sammensætning af medlemmer til Det Nationale Integrationsråd. Jeg er sikker på, at de alle sammen vil bidrage med deres erfaringer inden for integrationsområdet, så vi kan fortsætte det fornuftige arbejde, som vi er i gang med. Jeg ser frem til samarbejdet”, udtaler Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek. 

Maria Kavita Nielsen er ny formand for Det Nationale Integrationsråd. Maria har et langt CV bag sig, som gør, at hun kan bestride posten som formand. Hun er grundlægger og direktør af Mind Your Own Business som arbejder for, at drenge i aldersgruppen 13-19 år fra udsatte boligområder i Danmark og Grønland får mulighed for at etablere deres egen mikro-virksomhed. Maria vandt i februar 2022 Finn Nørgaard Foreningens Ildsjælepris, som bliver givet til ildsjæle, som kæmper for børn og unge i udsatte positioner. Derudover har Maria været medlem af Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst samt Realdanias Forandringsudvalg. Maria er blevet valgt af udlændinge- og integrationsministeren som formand, fordi det er ministerens vurdering, at Maria Kavita Nielsen med sin erfaring og sit engagement på integrationsområdet vil være en god formand for Rådet, som vil kunne bidrage med relevant viden og rådgivning.

Rådet nedsættes for en fireårig periode til den 1. juni 2026. De 14 medlemmer af Rådet er Maria Kavita Nielsen, Thomas Hoffmann, Amma Asare-Nyako, Hetav Rojan, Simon El-Zeinab, Christian Marcussen, Ilham Mohammad, Roya Moore, Nidal Seide, Desalegn Tufa, Muhsin Türkyilmaz, Madina Shafiqi, Selcuk Mehmet Özcan og Zeljka Secerbegovic.

close

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.