Klubløse Ronaldo holder formen ved lige hos Real Madrid

Cristiano Ronaldo har fået lov til at træne på Real Madrids anlæg, bekræfter klubben.

Cristiano Ronaldo var i mange år Real Madrids helt store stjerne, og nu er fodboldspilleren tilbage for en stund.

Portugiseren har fået lov til at træne i klubben, mens han opholder sig i den spanske hovedstad, bekræfter Real Madrid ifølge AFP.

Han har stadig et nært forhold til Real Madrids præsident, Florentino Pérez. Ronaldo trænede sammen med sin ældste søn på træningsanlægget.

37-årige Ronaldo røg i sidste uge ud af VM med Portugal, der i kvartfinalen blev slået af Marokko.

Men angriberen har ingen arbejdsgiver at vende hjem til. Han står for tiden uden kontrakt, efter at i slutningen af november fik ophævet sin kontrakt med Manchester United.

Det skete, i kølvandet af at han havde kritiseret klubben, cheftræneren og tidligere holdkammerater i et længere interview med den engelske journalist Piers Morgan.

Siden har Ronaldo været rygtet til flere klubber. Blandt andet skrev den spanske avis Marca, at han var blevet enig med klubben Al-Nassr fra Saudi-Arabien om en aftale.

Men endnu er der intet officielt om Ronaldos fremtid.

Ronaldo spillede for Real Madrid i ni sæsoner fra 2009 til 2018. I den periode vandt han Champions League fire gange og La Liga to gange.

Efter opholdet tog han til Juventus, hvor han nåede at være i tre år, før han tog til England for anden gang.

/ritzau/

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

LÆS:  Tyrkiets præsident Erdogan: De, der støtter terrorisme, er partnere for blodsudgydelserne

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *